Congo sneglen er det hvirvelløse dyr vi har valgt at arbejde med frem til maj. Det har vi fordi det indenfor hvirvelløse dyr, er et forholdsvis stort dyr. Et dyr der har langsomme bevægelser, et som børnene kender i forvejen og fordi det er et relativt nemt dyr for børnene at forholde sig til. Dog bliver Congo sneglen en del større end de havesnegle, som børnene kender, da sneglehuset kan blive op til 20 cm. De arbejdsopgaver, der er forbundet med at holde Congo snegle, kan børnene let håndtere.
Oprindelse
Sneglen stammer oprindeligt fra den tropiske regnskov i Afrika, hvor der er de optimale forhold i form af høj luftfugtighed. Bliver temperaturen over 30 grader, trækker sneglen sig ind i huset og kalker indgangen til med et kalkholdigt sekret. Sådan kan de ligge i op til 3 år (Randers regnskov). Sneglen er i dag indført i en lang række lande udenfor Afrika. De opfattes som skadedyr i mange af de lande de er indført til, da de ikke naturligt indgår i økosystemerne og kan æde forholdsvise store mængder af landmandens afgrøder.
Formering
Congo sneglen er ikke et socialt dyr, men vi har dog valgt at anskaffe os 2 i håbet om, at de bliver befrugtet. Congo snegle er tvekønnet, hermafroditter, det vil sige de både er hanner og hunner, dog skal der foregå en parring, for at de kan reproducere sig. Sneglene er kønsmodne når de er omkring 6 måneder gamle. De lægger æg, som udvikler sig direkte til små snegle. En Congo snegl lægger ca. 200 æg pr. kuld og med 5-6 kuld pr. år kan det hurtigt gå stærkt.
Billede af en parring, hvor det ses at kønsorganerne sidder på siden af hovedet.
cyklus (naturhistorisk museum)
Foder
Congo sneglene har et sårbart fordøjelsessystem, så det er vigtigt at pesticidrester vaskes væk. Økologisk frugt og grønt er derfor at foretrække, dog skal man være opmærksom på, at de ikke tåler ting der indeholder meget syre, som for eksempel citrusfrugter og rabarber. Maden skiftes hver dag, så det ikke ligger og fordærver. Da sneglenes hus er bygget op af kalk, skal vi sørge for, at de har adgang til dette. Det kan gøres ved at lægge en sepiaskal ind til dem. Man kan med fordel give sneglen et tilskud af fiskefoder en gang i ugen for at imødekomme behovet for proteiner.
Anatomi
Congo sneglen består af 3 dele: Hovedet, foden og indvoldssækken, som indeholder sneglens organer.
(skoven i skolen)
Organerne er beskyttet i sneglens skal/hus. Foran på hovedet har den 4 følehorn/tentakler, hvor de to lange er sneglens øjne, som er meget lysfølsomme, men sneglen kan ikke fokusere og danne egentlige billeder. De korte tentakler er sneglens føle og lugte sanser. På undersiden af hovedet sidder munden. Sneglen har ingen tænder, men en særdeles effektiv raspetunge der rasper maden af. Raspen er så kraftig at du kan høre den, når sneglen rasper på sepiaskallerne.
Her er taget et billede fra et bad i håndvasken med lunken vand, hvor det tydeligt ses sneglens åndehul. mellem åndehullet og hovedet er der et lille hul, det er sneglens kønsorganer.
Indretning af terrariet
Vi har hver vores terrarie/gammelt akvarie, men i store træk er de meget ens.
Der findes flere former for jord, der er velegnet til en jordbund. Ugødet spagnum, kokosjord eller varmebehandlet jord er nogle af dem. Congo snegle vil gerne grave sig ned, både for at gå i dvale, men også når den lægger sine æg, derfor skal der mindst være ca. 8 cm. jord i bunden af terrarieret, ligesom et stykke bark, lidt mos, grene og en urtepotte, som gemmested, vil være fordelagtigt for Congosneglene. Bunden holdes fugtigt ved hjælp af en blomsterforstøver. Congo sneglen trives bedst i terrarier med en god og fugtig jordbund. Derfor er det vigtigt, at de hos os bor ved stuetemperatur, de sneglene ikke vil overleve længe i temperaturer under 15 grader.
Man kan sætte planter, som for eksempel økologiske krydderurter, i terrariet, men det bliver formendeligt nok hurtigt spist.
Da de får væske nok i deres foder, har de egentligt ikke behov for vand i terrariet, men vi har dog en lille skål stående til dem alligevel. Dette kan også hjælpe til at øge luftfugtigheden.
Tegning
Økosystem
I de tropiske regnskove, hvor Congosneglen har sin oprindelse, indgår den som en naturlig del af økosystemet. I de lande, hvor congosneglen er indført af mennesker, har den ingen naturlige fjender - rovfuglen fjernes fra økosystemet og congosneglen bliver ofte en invasiv art.
Logbog over udviklingen
Logbogen laves individuelt og kommer op i et nyt opslag under etikette: logbog
Henvisning
Hejsa - super fint og informativt indlæg med gode illustrationer / tegninger af terrarie indretning og økosystem.
SvarSlet