Viser opslag med etiketten biotop dyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten biotop dyr. Vis alle opslag

fredag den 11. marts 2022

Biotop dyr v/Jane

Dyr på habitatet i januar og februar

Naturen er våd, grå og blæsende, sådan en årstid hvor man er glad for at husene er hule og jakkerne varme. Dyrene har ikke samme mulighed, de lever i naturen hver dag hele året rundt, men ved denne årstid gemmer de sig væk. Ved første øjekast virker naturen forladt, en enkelt fugl flyver forbi i ny og næ, men ellers er der ikke meget liv. I hvert fald ikke før end vi kigger godt efter...











Er man heldig turen går forbi en sø, vil man næsten med sikkerhed møde gråænder, ynglefugl i stort set hele Danmark og almindelig udbredt i det meste af verden. Som ved de fleste andre fugle er hannen flot klædt og kan genkendes på den grå dragt og de blå-grønne metallic farvede fjer på hovedet, mens hunnen er brun og godt camoufleret når hun ligger på reden.












Når vi leder efter dyr, kigger vi som regel efter selve dyret, men ofte er det ikke dyret, men spor vi kan være heldige at finde. Det gælder også for muldvarpen, der ikke bevæger sig over jordoverfladen, men gerne viser hvor den holder til med let genkendelige jordskud. Muldvarpen er meget territoriale så selvom der ofte ses mange muldvarpeskud samlet, vil der som regel kun være tale om en enkel muldvarp. Undtaget er ynglesæsonen, hvor hannerne opsøger hunnens territorium. For eller imod muldvarpen; i prydhaven ødelægger muldvarpeskuddene den fine græsplæne og de lange gange blotlægger prydplanternes rodsystem, så de visner og dør. De lange gange er til gengæld gavnlige i skoven, hvor de er med til at lufte jorden og gøre den porøs. Gangene fungerer som fangstfælder for andre af jordens små dyr, blandt andet regnormen der er yndet spise af muldvarpen. Barbarisk men genialt så fanger muldvarpen regnormen, bider hovedet af den, så den ikke kan flygte og kan på den måde samle et forråd af frisk mad.











Regnormen er en af vores mest kendte krible-krable dyr og let for børn af finde og for de fleste børn er det okay at holde en regnorm i hånden. Det er et godt dyr, når børn skal introduceres til dyrelivet under jordoverfladen. Regnormen er kold og glat, den er ikke vild med sollys og den er slet ikke vild med en tur på rutsjebanen en varm sommerdag, faktisk er den så vild med vand, at den kan optage vand gennem huden og ikke kun gennem munden. Regnormen ligner bare en lang lyserød/brun pølse, men den ene ende er spids og her er hovedet og er det en kønsmoden regnorm har den et bælte om maven. Vi har at gøre med en rigtig nedbryder, en af vores vigtigste jordforbedrende dyr, idet den dels nedbryder vissent plantemateriale men samtidig spiser jord og herved blander jord og planterester samtidig med at jorden luftes. 


Kriblende krablende bænkebidere i hobetal - naturen er fuld af liv, også i vintermånederne, men det kræver vi kommer tæt på og flytter lidt på tingene...

Bænkebideren er egentlig et krebsdyr og har, selvom den lever på land, stadig gæller. Den opholder sig derfor ofte hvor det er mørkt og fugtigt og kan som regel findes, hvis man flytter en stor sten eller barken på et udgået træ. Bænkebideren lever af dødt plantemateriale og er, ligesom regnormen, en af naturens vigtige nedbrydere. Et lille overset dyr med en stor betydning for det store økosystem.

Og der er helt sikkert mange mange flere dyr på biotopen, men de får lov at nyde det sidste af vinteren i fred og ro.



onsdag den 26. januar 2022

Dyr fra mit biotop- Heidi





Dyrelivet i min biotop
 
 En kold, men smuk formiddag i min biotop, med solen langsomt stigende højere og højere på himlen. Fantastisk bare at nyde stilheden og den smukke sol. Trods smuk sol og let kulde var jeg meget spændt på, om jeg kunne finde dyr på en formiddag, hvor temperaturen om natten havde været under frysepunktet. Til min store glæde havde jeg ikke de store vanskeligheder ved at finde dyr. Det gælder om at komme ned på knæ og have øjnene åbne. De største dyr var lige til, men de mindste dyr, der bor under blade og i jorden, krævede en hjælpende hånd i form af en lille papbakke og et varmt værksted.

 

Her en beskrivelse af dyrene, på første collage, ses de dyr jeg betegner som de største.



Heste: Nikolien er en shetlandspony på 4 år. Den går på fold sammen med Athena, som er en god gammel dame på 22 år. En hest er et flokdyr, derfor må de helst ikke gå alene. Selskabet behøver nødvendigvis ikke være en hest, de kan sagtens omgås køer, geder eller andet. 

Muldvarpen: En lille fyr på 15-18 cm. Den har en elastik pels, der gør den i stand til både at kravle forlæns og baglæns i dens gange under jorden. Dens håndfladen, som den bruger til at grave med, er store og vender udad, så den nemt kan grave og komme frem. Den fortrækker regnorme, men lever også af sommerfuglelarver, biller og andre smådyr. Muldvarpen bygger gangsystemer hvor underlaget er blødt og dybt, og gangene kan være helt op til 200 m. Muldvarpens største fjender er musvågen og natuglen, men de indgår også i ræve og grævlinger fødekæde. 
https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/muldvarp/ 

Snegl: Der findes over 40.000 sneglearter i verden. Snegle er hermafroditter, altså tvekønnet. Når snegle parrer sig, lægger begge snegle æg. En enkelt snegl kan lægge op til 400 æg på en sæson. Deres kønsåbning sidder, der hvor andre dyr har deres højre øre. Snegle lever af planter, de små snegle med hus på ryggen, som den på billedet, spiser gerne de rådnede plantedele og indgår dermed i havens økosystem. Sneglen har 4 følehorn og øjnene sidder på de øverste, de er dog ikke til stor gavn. Sneglen bruger sin lugtesans for at finde frem til føden. https://mithusminhave.dk/sneglenes-liv/ 

Mus: Arten på billedet er en spidsmus (Sorex araneus), her en død spidsmus (kan ikke helt udelukke at vores to katte har været med i biotopen). Man kan kende spidsmusen på dens lange hoved og spidse snude, den har en kropslængde mellem 5-8 cm og en hale på 3-4 cm. Pelsen er kort og sortbrun, maven lysebrun eller gulbrun. Spidsmusen lever af insekter, insektlarver, edderkopper, regnorme og larver. Den har en god appetit, den spiser ca. 75-80% af sin kropsvægt om dagen. Spidsmusen holder til på enge, heder, skov, marker, søer og haver, alle steder med god bundvegetation. Ugler, grævlinger og ræve er deres største fjender. https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/almindelig-spidsmus/ 

Fasan: En formiddag, efter jeg har været i biotopen, ser jeg gennem mit køkkenvindue, en stor flot fasankok komme spankulerende gennem min biotop. Jeg lister stille ud for at tage et billede, men netop som jeg kommer tæt nok på letter den. Derfor det lånte billede. Fasankokken er let genkendelig med sin kraftige og farverige krop, samt lange halefjer. Fasanen foretrækker varieret landskaber, som læhegn, mindre skove og dyrkede marker. Fasanen spiser varieret, både snegle, insekter, padder, frø og bær. https://www.jaegerforbundet.dk/vildt-og-natur/artsleksikon/ovrige-fugle/fasanfugle/fasan/ 



Her kommer en beskrivelse af collage 2, som er de mindste dyr i min biotop. 





Skolopender: Et lille smådyr der kan blive op til 3 cm. langt. En skolopender forveksles ofte med et tusindben. Skolopenderen er mere flad og har knap så mange led. Den er et rovdyr og lever af orme, insektlarver og andre smådyr. https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/sm%C3%A5dyr/item/stenskolopender-almindelig-skolopender 

Edderkop: En underlig lille fætter, helt sort med hvide ”øjne”, søger man den på det store internet, kommer kun små hæklede edderkopper frem. Men generelt er edderkopper i Danmark et ganske fredeligt dyr. Der findes ca. 500 arter i DK og 35.000 på verdensplan. Edderkoppen er et rovdyr og spiser insekter. Måden hvorpå insekterne indfanges variere fra art til art. Fælles for dem er de dræber byttet med deres gift. Der findes ingen giftige edderkopper i Danmark. https://denstoredanske.lex.dk/edderkopper 

Regnorm: Lyserøde lange leddelte orme, der lever i jorden. De vil helst være under jorden, da der er mørkt og fugtigt. Har vi lange tørre somre, graver regnormen sig enten længere ned, eller ruller sig sammen og pakker sig ind i slim og venter på der igen kommer regn. Regnorme er godt for vores økosystem. De er med til at danne muld, samt gennem lufte jorden med deres gange. Regnormen har mange fjender. Små dyr som skolopender og løbebiller, samt større dyr som fugle, frøer og muldvarper spiser dem med velbehag. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1 

Bille: Denne lille fyr tænker jeg minder meget om en liljebille. Selv om den ser lille, sød og fredelig ud er den faktisk haveejerenes skræk, specielt haveejere med masser af liljer i bedene. Liljebille er planteæder og men stor appetit fortærer de hurtigt blomsterne. Billen er 6-9 mm. lang, en hurtig flyver og rigtigt god til at gemme sig, hvis den føler sig truet. Billen er god til at reproducerer sig, i løbet af en sæson lægger hunnen op imod 450 æg. https://www.floraton.com/da/liljebiller-lilioceris-lilii

Tusindben: Er lange, langsomme dyr der er delt op i mange led. Der sidder to sæt ben på hvert led, og tusindbenet kan have op til 60 led, altså kan et tusindben kun få op til 240 ben. Tusindbenet vil som så mange andre smådyr, helst være hvor der er mørkt og fugtigt. Vil man finde et tusindben, vil det bedste sted at lede være i skovbunden under visne blade. Et tusindben lever af døde plantematerialer som visne blade, frugter og kviste. Den er naturen en god hjælper, da den er med til at frigøre alle de næringsstoffer, der er bundet i det døde plantemateriale. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/tusindben

onsdag den 19. januar 2022

Dyr på biotoppen i Nørre Aaby, Fyn- Marianne

I uge 2 var jeg med "mine" vuggestuebørn en tur ud for at undersøge skoven omkring Realskolen. Dette for at undersøge, om jeg kunne finde mit biotop der. Dette blev gjort ud fra vidensformerne dialogisk viden og kropslig viden, med Kjeld Fredens i baghoved. Børn lærer med kroppen, så det skulle min gruppe også. Vi talte om det vi så, og alle børnene havde helt styr på muldvarpeskud. Så nu gik jagten ind på muldvarpen, hvilket forgik ved at rode i skudende for at se, om den kom op. Vi snakkede om, hvad mon muldvarpen spiser, nogen mente jord, hvilket jo gav sig selv, når der var jord foran muldvarpens dør 😁. Men da vi havde undersøgt jorden omkring skuddet og fundet flere regnorme, kom vi frem til, at det nok var dem Muldvarpen spiste. Da vi kom længere ind i skoven, var der en kæmpe stak jord, som måske kunne være et muldvarpeskud? Det mente en af børnene dog ikke det var. "Den er da alt for stor, Marianne" og det kunne jeg kun give hende ret i. Men det var sjovt at kravle op og rutsje ned af den, lidt ligesom Muldvarpen kravler ..

1-2

  
muldvarpeskud &regnorme
Billedet af en muldvarpe var et vi fandt på telefonen, så børnene kunne se hvordan muldvarpen egentlig så ud, nu vi ikke fandt én den dag. 

Under en masse blade i skoven fandt børnene omkring 30 sneglehuse. Vi tjekkede om der boede nogen i husene, inden vi tog dem med hjem. De var tomme alle sammen, så vidt vi kunne se, så vi tog nogle stykker med hjem, for at vise dem til de andre børn. Her er det så ,
at jeg burde have tænkt katalog viden ind i vores tur til skoven. For
jeg havde ikke viden om snegle, udover at jeg tænkte at vi kun skulle tage de tomme sneglehuse med hjem og undersøge. Påvej mod vuggestuen kommer vi forbi en vandpyt, som vi selvfølgelig skal lege frøer i. Sneglehusene får også lidt vand i marmeladeglasset, så jorden kan vaskes af dem. Da vi lander i vuggestuen er der 2 snegle, som kravler op langs kanten 🐌🤦. Dem sætter vi i vores jordbærbed i vuggestuen. Det er så fordi snegle, de går i hi i deres sneglehus og laver en dør af kalk. Så vi kunne ikke se, at der boede nogen i huset.

Derudover har jeg selv været på jagt i flere timer. Jeg finder ikke meget, med lidt forskellige hvirvelløsedyr kom under min micro fi og en forstørrelsesglas-app. Det var ikke alle, jeg kendte navnet på, men fik hjælpe fra iNaturalist-app'en.
4
Løbebillen
5

Tusindben
6

Bænkebidere
7

Agersnegl
8
Fuglerede sandsynligvis en krage 
9
En meget meget lille edderkop, som her ses ved siden af min kuglepen 

10

Spor efter et dyr det kunne være et mosegrisehul, da det ikke er så dybt, men derimod fordeler sig i gange  
Det tog mig flere dage at finde dyr og spor. Men i dag tog jeg forskellige planter, mos og en fantastisk flot sten med mos på, med hjem. Det resulterede i en fest på bakken😀







Henvisning: 
Ejbye-Ernst, N. &Stokholm, D. (2015). Vidensformer og hukommelsesformer. I: N. Ejbye-Ernst &D. Stokholm (rød.). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis (s. 53-67). Hans Reitzels forlag  


Logbog - Biotop - Heidi

  En sidste opdatering af min biotop.     Vinter bliver til forår, forår bliver til sommer, sommer bliver til efterår og efterår bliver til ...