biotop - Marianne- Januar

En snert af forår på vej varmer indeni  😍

Der er intet så skønt som at ligge og kigge på trætoppene. Uanset om det blæser som denne dag i januar eller en forårsdag hvor solen titter frem og man kan høre fuglenes fløjten. 

Jeg har lært at nyde roen og fokusere på lydene omkring mig, så ens tankemylder bliver sat til side for en stund. Personligt kan jeg mærke på mit mentale helbred, at naturen gør mig godt, hvilket understøttes af forskning indenfor området.

Planter fra min biotop- Heidi

 

Plantelivet i min biotop

Det var med en vis portion skepsis jeg bevægede mig rundt i min biotop på jagt efter planter. Jeg havde ikke den store tiltro til, at det var muligt at finde det helt store på denne tid af året. Men minsandten om ikke der var grønt at skimte, når blot der blev rusket lidt rundt i bladene og jagten intensiveret. 

 Her min collage over mine grønne fund. 

Bøgeblad: Bøgen betegnes ofte som Danmarks nationaltræart. Helt tilbage hos bronzealdermanden og vikingerne kendte man til navnet bøg. Et bøgetræ bliver normalt 25-30 m. højt, enkelte dog op til 40 m. og stammen op til 2 m. i diameter. Barken er grå og glat, dette får den til at ligner elefanthud. Bøgens frugt hedder bog, og indeholder 1-3 kerne. Bøgetræet har en god træstruktur, er uden eller kun med få knaster, hvilket gør det velegnet til møbelindustrien. Bøgen springer ud i maj, og har de flotteste grønne blade. https://www.trae.dk/leksikon/boeg/

Dronninglund Storskov når den tager sig allerbedst ud, en sand bøgeespalie

Lyse-siv: Trives bedst i sand-, humus-, og lerjord, steder som eng, mose og grøfter. Bliver oftest mellem 30 - 100 cm. høje. Lyse-siv har fået deres navn, fordi marven inden i stilken er lys. Den kan trækkes ud og bruges som væge i en olielampe. Sivene vokser i tætte runde tuer. Sivenes frø bliver transporteret rundt ved at klæbe sig fast til dyr. https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeportalen/pleje-af-arter/saerlige-problemarter-i-naturplejen/lysesiv/ 

Feber-nellikerod: Stammer fra rosenfamilien og kan findes i løvskov, nåleskov og vejkanter. De oprettede stilke kan bære 3-5 blomster i gule farver. Frugterne, kaldet ”præstelus”, har små fimrehår med modhager, der gør dem i stand til at hænge ved dyrepelse. https://www.naturbasen.dk/art/3014/feber-nellikerod 

Vintergæk: Tilhører liljefamilien, som også består af andre smukke forårsblomster. Vintergækken er en løgplante, der for det meste vokser i haver, men kan forvilde sig ud i skovområder. Vintergækken bliver omkring 10-15 cm i højden og dens grønne blade sidder parvis. Mange børn kender til vintergækken, da den som oftest medsendes i et gækkebrev. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/vinterg%C3%A6k-galanthus-nivalis 

Mælkebøtte: eller løvetand, er udbredt og kendt af de fleste i Danmark. Elsket af mange for dens flotte gule farve, som på en blomstereng kan ligne et smukt tæppe, hadet af haveejere, da den er en næsten uudryddelig ukrudtsplante. Mælkebøtten kan bruges i madlavning, i vinfremstilling og som smagstilsætning i øl. Endvidere bliver den brugt som et element i naturmedicin. https://www.danskeblomster.dk/maelkeboette.html 

Svømmende vandaks: Rodfæstet flyde - og vandplante. Stænglerne kan blive op til et par meter lange. Da disse vandaks står i en lille bæk, som i tørrer perioder helt udtørrer, bliver stængler ikke særlig lange. https://www.naturbasen.dk/art/3704/svoemmende-vandaks 

Små sorte svampe lignende tingester: Har ikke kunne fremskaffe nogen form for artsbestemmelse på dem. Står i et stor klase i skovbunden. Håber nogle kan hjælpe. 

Hundegræs: En slægt i græsfamilien, udbredt i det meste af Europa og dele af Asien. Planten vokser på åben bund, på græsmarker, skrænter og grøfter. Planten er mørkegrøn og vokser i tuer. Oftest dyrkes den som fodergræs. https://naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/gr%C3%A6sser/item/almindelig-hundegraes 

Mos: Mos trives bedst om vinteren hvor den ikke skal dele pladsen med andre og vejret som regel er fugtigst. Mos fraviger andre grønne planter ved at det intet rodnet har. Det har små hæftetråde, der holder det på plads på planten. Ligesom mælkebøtten er mos elsket og hadet. Til jul er mos et yndet materiale til brug i dekorationer, men hadet mellem fliserne i indkørslen. Mos i plænen er heller ikke elsket, dog kan det for børn og barnelige sjæle, være en fantastisk oplevelse at bevæge sig rundt på bare tær i det bløde mos. https://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/bunddaekkeplanter/778.html 

Naturen er en forunderlig størrelse. For hver tur ud i naturen bliver man klogere, enten på sig selv, på børnene eller på naturen selv. Indimellem blev man ikke bare klogere, nogle gange ligefrem snydt. 

Har i dag været på tur med 3 børn fra børnehaven. Vi var på vores biotop for at finde dyr. I vores søgen stødte vi på denne ”lort”

Vi snakkede om hvilket dyr den mon kom fra og børnene kom med flere gode forslag. Vi nåede dog aldrig frem til hvad det var. Senere på aftenen var jeg ved at kigge på forskellige svampe, og hvad dukkede op. Et billede af en svamp der fuldstændig ligner ”lorten”, så ergo, efter min bedste overbevisning er ”lorten” en kulkernesvamp 😃. Kulkernesvampen 

En go oplevelse

For mig har det givet rigtig go mening at finde planterne og dyrerne på nette og sidenhen beskrevet dem. Det gør at jeg får udvidet min horisont på det område, og som gør at jeg efterfølgende kan bruge min nytilkomne viden til at fortælle børnene om forskellige dyr og planter. Et godt eksempel var den anden dag, da jeg havde en gruppe børn med på tur, var støder på et muldvarpeskud, og får os en go snak omkrig dyret. Selvom jeg synes jeg har et godt kendskab til muldvarpen, gav det mig alligevel rigtig go mening og en dejlig følelse, da jeg kunne berige dem med min nu udvidet viden om dyret. Derfor kunne jeg næsten heller ikke være i mig selv om eftermiddagen i garderoben, da en af drengene fra turen ved afhentning, begyndte at videreformidle sin viden om muldvarpen til moren.

Dyr fra mit biotop- Heidi

Dyrelivet i min biotop

 

 En kold, men smuk formiddag i min biotop, med solen langsomt stigende højere og højere på himlen. Fantastisk bare at nyde stilheden og den smukke sol. Trods smuk sol og let kulde var jeg meget spændt på, om jeg kunne finde dyr på en formiddag, hvor temperaturen om natten havde været under frysepunktet. Til min store glæde havde jeg ikke de store vanskeligheder ved at finde dyr. Det gælder om at komme ned på knæ og have øjnene åbne. De største dyr var lige til, men de mindste dyr, der bor under blade og i jorden, krævede en hjælpende hånd i form af en lille papbakke og et varmt værksted.

 

Her en beskrivelse af dyrene, på første collage, ses de dyr jeg betegner som de største.

Heste: Nikolien er en shetlandspony på 4 år. Den går på fold sammen med Athena, som er en god gammel dame på 22 år. En hest er et flokdyr, derfor må de helst ikke gå alene. Selskabet behøver nødvendigvis ikke være en hest, de kan sagtens omgås køer, geder eller andet. 

Muldvarpen: En lille fyr på 15-18 cm. Den har en elastik pels, der gør den i stand til både at kravle forlæns og baglæns i dens gange under jorden. Dens håndfladen, som den bruger til at grave med, er store og vender udad, så den nemt kan grave og komme frem. Den fortrækker regnorme, men lever også af sommerfuglelarver, biller og andre smådyr. Muldvarpen bygger gangsystemer hvor underlaget er blødt og dybt, og gangene kan være helt op til 200 m. Muldvarpens største fjender er musvågen og natuglen, men de indgår også i ræve og grævlinger fødekæde. 

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/muldvarp/ 

Snegl: Der findes over 40.000 sneglearter i verden. Snegle er hermafroditter, altså tvekønnet. Når snegle parrer sig, lægger begge snegle æg. En enkelt snegl kan lægge op til 400 æg på en sæson. Deres kønsåbning sidder, der hvor andre dyr har deres højre øre. Snegle lever af planter, de små snegle med hus på ryggen, som den på billedet, spiser gerne de rådnede plantedele og indgår dermed i havens økosystem. Sneglen har 4 følehorn og øjnene sidder på de øverste, de er dog ikke til stor gavn. Sneglen bruger sin lugtesans for at finde frem til føden. https://mithusminhave.dk/sneglenes-liv/ 

Mus: Arten på billedet er en spidsmus (Sorex araneus), her en død spidsmus (kan ikke helt udelukke at vores to katte har været med i biotopen). Man kan kende spidsmusen på dens lange hoved og spidse snude, den har en kropslængde mellem 5-8 cm og en hale på 3-4 cm. Pelsen er kort og sortbrun, maven lysebrun eller gulbrun. Spidsmusen lever af insekter, insektlarver, edderkopper, regnorme og larver. Den har en god appetit, den spiser ca. 75-80% af sin kropsvægt om dagen. Spidsmusen holder til på enge, heder, skov, marker, søer og haver, alle steder med god bundvegetation. Ugler, grævlinger og ræve er deres største fjender. https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/almindelig-spidsmus/ 

Fasan: En formiddag, efter jeg har været i biotopen, ser jeg gennem mit køkkenvindue, en stor flot fasankok komme spankulerende gennem min biotop. Jeg lister stille ud for at tage et billede, men netop som jeg kommer tæt nok på letter den. Derfor det lånte billede. Fasankokken er let genkendelig med sin kraftige og farverige krop, samt lange halefjer. Fasanen foretrækker varieret landskaber, som læhegn, mindre skove og dyrkede marker. Fasanen spiser varieret, både snegle, insekter, padder, frø og bær. https://www.jaegerforbundet.dk/vildt-og-natur/artsleksikon/ovrige-fugle/fasanfugle/fasan/ 

Her kommer en beskrivelse af collage 2, som er de mindste dyr i min biotop. 

Skolopender: Et lille smådyr der kan blive op til 3 cm. langt. En skolopender forveksles ofte med et tusindben. Skolopenderen er mere flad og har knap så mange led. Den er et rovdyr og lever af orme, insektlarver og andre smådyr. https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/sm%C3%A5dyr/item/stenskolopender-almindelig-skolopender 

Edderkop: En underlig lille fætter, helt sort med hvide ”øjne”, søger man den på det store internet, kommer kun små hæklede edderkopper frem. Men generelt er edderkopper i Danmark et ganske fredeligt dyr. Der findes ca. 500 arter i DK og 35.000 på verdensplan. Edderkoppen er et rovdyr og spiser insekter. Måden hvorpå insekterne indfanges variere fra art til art. Fælles for dem er de dræber byttet med deres gift. Der findes ingen giftige edderkopper i Danmark. https://denstoredanske.lex.dk/edderkopper 

Regnorm: Lyserøde lange leddelte orme, der lever i jorden. De vil helst være under jorden, da der er mørkt og fugtigt. Har vi lange tørre somre, graver regnormen sig enten længere ned, eller ruller sig sammen og pakker sig ind i slim og venter på der igen kommer regn. Regnorme er godt for vores økosystem. De er med til at danne muld, samt gennem lufte jorden med deres gange. Regnormen har mange fjender. Små dyr som skolopender og løbebiller, samt større dyr som fugle, frøer og muldvarper spiser dem med velbehag. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1 

Bille: Denne lille fyr tænker jeg minder meget om en liljebille. Selv om den ser lille, sød og fredelig ud er den faktisk haveejerenes skræk, specielt haveejere med masser af liljer i bedene. Liljebille er planteæder og men stor appetit fortærer de hurtigt blomsterne. Billen er 6-9 mm. lang, en hurtig flyver og rigtigt god til at gemme sig, hvis den føler sig truet. Billen er god til at reproducerer sig, i løbet af en sæson lægger hunnen op imod 450 æg. https://www.floraton.com/da/liljebiller-lilioceris-lilii

Tusindben: Er lange, langsomme dyr der er delt op i mange led. Der sidder to sæt ben på hvert led, og tusindbenet kan have op til 60 led, altså kan et tusindben kun få op til 240 ben. Tusindbenet vil som så mange andre smådyr, helst være hvor der er mørkt og fugtigt. Vil man finde et tusindben, vil det bedste sted at lede være i skovbunden under visne blade. Et tusindben lever af døde plantematerialer som visne blade, frugter og kviste. Den er naturen en god hjælper, da den er med til at frigøre alle de næringsstoffer, der er bundet i det døde plantemateriale. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/tusindben

Planter på biotopen i Nørre Aaby, Fyn- Marianne

Det er ikke meget grønt, der er endnu på min biotop, men har dog fundet lidt. Skulle have lidt hjælp fra iNaturalist app'en og fagbogen "Natur og udeliv".  

1 

Brændenælden.

En af de planter, som jeg ser vigtigheden i at børnene lærer som en af de første planter. Det gør så ondt at brænde sig på den.  

2

mælkebøtten. 

Den flotte gule blomst smager fantastisk 

i pandekager.

3

skovjordbær

4

storkenæb ifølge iNaturalist app

5

Bregne

6

mos

7

Nellikerod

De sidste 3 som jeg har valgt er blade og kogler fra træer. 

8

fra et Egetræ

9

fra et bøgetræ

10

fra et lærketræ

Mit spot på biotopen 

Derudover var der små spirer, som jeg ikke kunne finde svar på. 

Dyr på biotoppen i Nørre Aaby, Fyn- Marianne

I uge 2 var jeg med "mine" vuggestuebørn en tur ud for at undersøge skoven omkring Realskolen. Dette for at undersøge, om jeg kunne finde mit biotop der. Dette blev gjort ud fra vidensformerne dialogisk viden og kropslig viden, med Kjeld Fredens i baghoved. Børn lærer med kroppen, så det skulle min gruppe også. Vi talte om det vi så, og alle børnene havde helt styr på muldvarpeskud. Så nu gik jagten ind på muldvarpen, hvilket forgik ved at rode i skudende for at se, om den kom op. Vi snakkede om, hvad mon muldvarpen spiser, nogen mente jord, hvilket jo gav sig selv, når der var jord foran muldvarpens dør 😁. Men da vi havde undersøgt jorden omkring skuddet og fundet flere regnorme, kom vi frem til, at det nok var dem Muldvarpen spiste. Da vi kom længere ind i skoven, var der en kæmpe stak jord, som måske kunne være et muldvarpeskud? Det mente en af børnene dog ikke det var. "Den er da alt for stor, Marianne" og det kunne jeg kun give hende ret i. Men det var sjovt at kravle op og rutsje ned af den, lidt ligesom Muldvarpen kravler ..

1-2

  

muldvarpeskud &regnorme

Billedet af en muldvarpe var et vi fandt på telefonen, så børnene kunne se hvordan muldvarpen egentlig så ud, nu vi ikke fandt én den dag. 

Under en masse blade i skoven fandt børnene omkring 30 sneglehuse. Vi tjekkede om der boede nogen i husene, inden vi tog dem med hjem. De var tomme alle sammen, så vidt vi kunne se, så vi tog nogle stykker med hjem, for at vise dem til de andre børn. Her er det så ,
at jeg burde have tænkt katalog viden ind i vores tur til skoven. For jeg havde ikke viden om snegle, udover at jeg tænkte at vi kun skulle tage de tomme sneglehuse med hjem og undersøge. Påvej mod vuggestuen kommer vi forbi en vandpyt, som vi selvfølgelig skal lege frøer i. Sneglehusene får også lidt vand i marmeladeglasset, så jorden kan vaskes af dem. Da vi lander i vuggestuen er der 2 snegle, som kravler op langs kanten 🐌🤦. Dem sætter vi i vores jordbærbed i vuggestuen. Det er så fordi snegle, de går i hi i deres sneglehus og laver en dør af kalk. Så vi kunne ikke se, at der boede nogen i huset.

Snegle | skoven-i-skolen.dk  

3

Snegle

Derudover har jeg selv været på jagt i flere timer. Jeg finder ikke meget, med lidt forskellige hvirvelløsedyr kom under min micro fi og en forstørrelsesglas-app. Det var ikke alle, jeg kendte navnet på, men fik hjælpe fra iNaturalist-app'en.

4

Løbebillen

5

Tusindben

6

Bænkebidere

7

Agersnegl

8

Fuglerede sandsynligvis en krage 

9

En meget meget lille edderkop, som her ses ved siden af min kuglepen 

10

Spor efter et dyr det kunne være et mosegrisehul, da det ikke er så dybt, men derimod fordeler sig i gange  

Det tog mig flere dage at finde dyr og spor. Men i dag tog jeg forskellige planter, mos og en fantastisk flot sten med mos på, med hjem. Det resulterede i en fest på bakken😀

Henvisning: 

Ejbye-Ernst, N. &Stokholm, D. (2015). Vidensformer og hukommelsesformer. I: N. Ejbye-Ernst &D. Stokholm (rød.). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis (s. 53-67). Hans Reitzels forlag