1-2-3 kram et træ

1-2-3 kram et træ 🌳 

Med udgangspunkt i Deweys erfaringsbaserede læreproces, hvor vi tager udgangspunkt i børnenes interesser og erfaringer, vil vi med en legende tilgang præsentere aktiviteten "1-2-3 Kram et træ"(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 76).  

Dette for at støtte, styrke og give børnene kropslige erfaringer med naturen og vores bevaring af den.
Kigger vi ind i dagtilbudsloven §8, som omhandler den pædagogiske læreplan, er det pædagogens opgave at understøtte barnets nysgerrighed indenfor "Natur, udeliv og science. "  

 
Til planlægning, evaluering og gennemførelse af aktiviteten bruges Frode Boye Andersen didaktiske SMTTE-model (Mathiesen & Hauer, 2015. S.308). 

Sammenhæng 

Den ældste gruppe vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn.  

Mål 

At børnegruppen får en udvidet viden om krammets betydning. Vi har inden vi tager i skoven talt om, hvad et godt kærligt kram er. Gruppen har gode sociale egenskaber og har en viden om at kram er noget vi bruger, når vi vil andre det godt. F.eks. hvis én er ked af det, så giver vi et kram. Hvis der opstår konflikter, kan kram også bruges for at blive venner igen. 

Tiltag 

Vi samles ved et X, der er lavet af 2 pinde fundet i skoven. Udgangspunktet er, at vi skal være gode ved naturen, derfor er det mest naturlige at gøre, at give træerne et kram. Hvert barn skal udvælge sig et træ, som de vil give et kram.
Vi taler ud fra dialogisk kommunikation, med fokus på det fælles tredje, som i dette tilfælde er træet. Vi bruger vores nysgerrighed, ved at undersøge træet. Er det hård/blød, glat/ru eller hvordan føles det (Madsen, 2015. S.500).  

 
Hvis man laver aktiviteten med en gruppe større børn, kan de få bind for øjnene og blive ført hen til et træ. Barnet skal mærke efter og finde detaljer på træet som gør, at h*n kan finde det, når synet er tilbage igen. Der er lavet undersøgelse, der viser, at når eksempelvis synssansen fjernes andre sanser skærpet.  

Tegn 

At børnene viser nydelse ved at kramme et træ. Det kan enten være ved glæde vha. Ansigt- og kropsmimik eller nydelse med lyde.
At børnene tænker over, at de skal være gode ved træerne og referere det til at være gode ved naturen generelt.  

Evaluering 

At børnene viser tegn på glæde og de næste gang vi er på tur, viser "omsorg" for naturen.  

 

Mariannes dokumentation:  

Har fået en skriftlig tilkendegivelse af forældre til at bruge billeder og video af deres skønne børn. Tak for det 😉   

Da vi ugen efter gik i skoven, fandt et af børnene en dåse, der lå i naturen. "Ej Marianne se!! Vi skal være gode ved naturen ikke?" ... Fantastisk, så giver det hele mening. Det skal lige siges, at pigen der sagde det, har en mor som er naturvejleder, så hun havde i forvejen god dialogisk viden.
Efter denne oplevelse tilmeldte jeg naturligvis vuggestuen til den årlige affaldsindsamling i uge 13 

Henvisning 

Dagtilbudsloven (retsinformation.dk) 

Ejbye-Ernst, N. &Stokholm, D. (2015). Naturfaglig dannelse. I: N. Ejbye-Ernst &D. Stokholm (rød). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis. (s. 68-80). Hans Reitzels 

Madsen, B. (2015). Dialogisk kommunikation, 22.5. I: D.T.Gravesen (rød) Pæddagogik- introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s. 500-503). Systime erhverv 

Mathiesen, F. &Hauer, H. (2015). Krammepapegøjer- pædagogisk praksis, som inddrager kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser. I: D.T.Gravesen (rød) Pædagogik- introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s. 308-309). Systime erhverv