En ny stor og måske, spændende verden åbner sig. Mine spidskompetencer ligger ikke ligefrem i haven, i hvert fald ikke når det kommer til planter og køkkenhave. Nuvel, jeg kigger da til vores jordbærplanter og elsker skam synet OG smagen af dugfriske jordbær
Men jeg går til opgaven med oprejst pande, en lille nysgerrighed på frø og kerner er alligevel spiret frem. Faktisk kunne det jo være sjovt at servere et måltid for familie, med frugt eller grønt fra haven, og med stolthed i stemmen kunne sige, at det faktisk er noget jeg selv har dyrket i køkkenhaven.
Inden sidste seminar satte jeg mig ind i hvilke frø og kerner, der for mig virkede overskuelige og lette at passe. For at opnå succes, og derved bevare optimismen, måtte jeg starte i det forholdsvis sikre. Jeg havde dog også frø og kerner med, hvor jeg var nysgerrig på om det overhovedet ville komme noget op af jorden.
Jeg har med til seminardagen medbragt
Fra køkkenet Fra natur Fra frøpose
* Stjerneanis * Kastanje * Græskarkerner (pynte)
* Rød peber * Eg * Solsikkekerner
* Avokadosten * El * Ærter
* Kernehuset fra æble * Cantaloupe melon
skrog
På seminardagen var det en oplevelse at gå rundt og kigge på, hvad andre fra holdet havde med. Der blev lystigt byttet på kryds og tværs. Jeg endte med få udvidet mine plantebakker med hvidløg, tagetes, kirsebærsten og ananaskirsebær.
Vel hjemme i Nordjylland blev de sidste kerner, sten og frø plantet, og sat i vindueskarmen. Det er endnu for koldt at sætte det hele ud i drivhuset, men når der kommer lidt mere varme i luften og spirerne har godt fat, vil det være næste step i processen.
Et spændende udvalg du er gået i gang med at spire - overvej fotos af enkelt planter (med navn under) således at du lettere kan følge udvikling i de enkelte potter.
SvarSlet