K4 - Optænding af bål

HVAD KAN BRUGES SOM OPTÆNDING. 

 

Foråret pipler frem, og vi begynder at være mere og mere ude på legepladsen. Mange smågrene, kviste, kogler og blade ligger rundt omkring på jorden. En gruppe børn har fundet trillebørene frem og går og samler pinde. Vi snakker lidt om hvor vi kan læsse pindene af. 

 

 

  

 

Et lille bål kunne være hyggeligt. Flere børn kommer til og ret hurtigt har vi samlet en pæn bunke af haveaffald. Fritteren havde lånt vores bålfad, så to friske piger måtte afsted efter det. Vi laver et fint lille pyramidebål i bålfadet. Men hvad skal vi tænke op med. Børnene er linet op på balancebommen, en spørg om vi kan bruge nogle af de kogler der ligger rundt om os? En anden mener vi kan bruge græs og en tredje noget af det plastik vi også fandt i hækken, en fjerde nålene fra lærketræerne. 

Jo måske, med spande i hænderne blev børnene sendt afsted efter kogler, græs (frisk og tørt), plastik der er blæst ind på legepladsen i løbet af vinteren og nåle fra vores lærketræer.  

Et lille eksperiment går i gang, for hvordan får vi egentlig ild i bålet.  

 

 

 

 

Inden vi gik i gang med de forskellige optændingsmuligheder, snakkede vi om og spurgte ind til hvad de forventede der ville ske når jeg forsøgte at sætte ild i de forskellige materialer. Ved at spørge ind, fik jeg en fornemmelse af børnene begrebsforståelse og deres viden omkring bål og ild. 

Først prøver vi at sætte ild til nogle kogler. Vi forsøgte længe men intet sker, så det duede ikke. Derefter prøver vi med græsset, det friske grønne græs virker overhovedet ikke, det tørre græs går bedre, men dog ikke nok til at vi kan tænde bålet med det. Plastikken smeltede og det plastik med ild i, der drypper ned på pindende er ikke nok til at tænde. Nu havde vi kun lærkenålene tilbage, men også der blev børnene skuffet, ingen ild. Der var desværre ikke anden udvej end vi måtte ind i skuffen efter gamle aviser. Havde aktiviteten været planlagt, kunne jeg have været forberedt med nogle forskellige måder at få ild i bålet på. F.eks. avis/kogle-bomber dyppet i stearin, strygestål og lign. Men ild fik vi og alle var glade. Som rigtige nordjyder kunne vi ikke hygge os uden noget at putte i munden, og hvad var bedre end popcorn? Dog opstod endnu et eksperiment inden popcornene. De tørre visne blade under bord/bænksættet, kunne de brænde? Ikke rigtig, men de gav en masse hvid røg. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette eksperiment opstod ganske spontant. Børnenes begejstring ved indsamling af først pinde til  

bålet og siden de forskellige optændingsmaterialer var stor. Gennem sådan en aktivitet kommer mange af de videnskabelige kompetencer i spil. Børnene var observerende, undersøgende og kommunikerende. Vi opstillede hypoteser, varierede forsøgende og eksperimenterende. Jeg stillede åbne spørgsmål og i fællesskab drog vi konklusioner. 

 

Både planlagte og spontane aktiviteter kan noget. Men i denne spontane aktivitet, hvor det var børnenes ide, fik de rigtig megen læring. Det var dem der startede aktiviteten ved at samle pinde til bålet, det var dem der stillede de undrende spørgsmål til, om de forskellige materialer de fandt kunne brænde, det var deres nysgerrighed der drev aktiviteten.  

 

Når jeg efterfølgende har tænkt tilbage på aktiviteten, kan jeg se at de 5 naturdannelses elementer er i spil. De har gennem deres erfaring, kendskab til det at lave bål, deres kognitive viden er blevet udvidet, der blev givet udtryk for det var hyggeligt at sidde ved bålet, og helt sikkert vil de kunne huske, hvor godt popcorn smager, når de spises omkring et varmt bål.