Science i hverdagen

 Udviklingsforløb 

”Hov, dit glas med mælk væltede, hvad sker der med din rugbrødsmad, som sejler rundt i mælken, hvis vi ikke får det tørret op?”. ”Træk lige dine bukser ud over støvlerne, ellers får du sne ned i støvlerne?” eller gør man? 

Vi vil i vores udviklingsprojekt se nærmere på, hvorfor science ofte ligger så langt fra børnenes hverdag og deres kognitive niveau. Eller ligger den egentlig så langt fra børnenes hverdag? Går vi ikke hver dag og leger lidt med science? På nogle områder gør vi, men det store problem ligger måske mere i manglen på italesættelsen af den science, vi laver hver dag sammen med børnene. Når det kommer til de større planlagte science aktiviteter, er det vores erfaring, at der er længere imellem dem, og de bliver ofte løftet op på et niveau, der ligger over børnenes kognitive niveau. Vi vil derfor kigge ind i, hvordan vi kan få science ned på et niveau, hvor børnenes kognitive udvikling sættes i spil. 

Vi arbejder alle 3 indenfor dagtilbudsområdet og er dermed underlagt dagtilbudsloven, hvori der står, at vi i den pædagogiske læreplan eksplicit skal arbejde med temaet “Natur, udeliv og science” (Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge § 8, stk. 4. jf. LBK nr. 1326 af 09/09/2020, herefter kaldet Dagtilbudsloven). Med udgangspunkt i science, skal vi holde fokus på at børnene får en eksperimenterende tilgang og have øje for de naturvidenskabens begreber (Børne- og undervisningsministeriet, 2018a, s. 44).  
Det vi oplever der er fokus på, når der arbejdes med læreplanstemaet “Science” er, at den eksperimenterende tilgang er med udgangspunkt i et voksenperspektiv. Det er den voksne, der laver en masse fine eksperimenter, dog stadig forklaret på et børneniveau, men ikke så meget fokus på børnenes eksperimenterende leg, hvor børnene er deltagende.  
Vi ved fra forskning at børn lærer og husker bedst ved at lære med kroppen og bruge deres krop og sansning (Fredens, 2018). På den måde skabes der et godt læringsmiljø med fokus på barnets perspektiv og kognitive niveau. Men hvorfor er det så, at vi ikke ser den viden bruges i praksis?  

 
Problemformulering: 

Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi kan inddrage og italesætte science aktiviteter i vores hverdag. Science aktiviteter set ud fra børneperspektivet og tilpasset børnenes kognitive niveau. Aktiviteter som børnene kan forholde sig til og drage læring ud ad. 

 

Vidensindsamling: 

Vi vil inddrage forskningsrapporten om børns perspektiver på science, for at se om børnene oplever, at aktiviteterne planlægges ud fra børnenes perspektiver og kognitive niveau (Stokholm et al, 2022).  
Vi vil indsamle empiri, ved at udarbejde et spørgeskema til det pædagogiske personale, hvor vi vil have blik for, hvordan og hvornår der tænkes science ind i den pædagogiske praksis?  
Vi vil observere børnene for at se i hvor stort omfang de naturvidenskabelige kompetencer anvendes i deres leg, uden det bliver italesat.  
Kigger vi ind i børnenes eksperimenterende, undersøgende og imiterende leg (Børne- og undervisningsministeriet, 2018b. s.24), ser vi så at der leges med en naturvidenskabelig tilgang? 
For at få en pejling om børnenes kognitive niveau, vil vi anvende MIO-cirklen, som er et observationsredskab. MIO-cirklen er tænkt til observering at børnenes matematiske opmærksomhed. Kobler man MIO (matematikken - individet - omgivelserne) på naturfaglig pædagogik vil man kunne styrke barnet på begge områder (EVA, 2018). 

Vi vil med udgangspunkt i den didaktiske aktionslæringsmodels 9 punkter udarbejde aktioner, som kan understøtte børnenes naturvidenskabelige tilgang i den daglige rutine (Krogh & Smidt, 2015, s. 26). Dette set ud fra de naturvidenskabelige kompetencer Lars Domino Østergaard har fremhævet i Ejbye-Ernst og Stokholms grundbog for dette modul (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183). Derudover vil vi trække de fem naturdannelses elementer ned over vores aktioner, med fokus på de erfaringsbaserede, kognitive og følelsesmæssige elementer (Hartmeyer & Præstholm, 2021. s. 8). 
 

Referenceliste:  

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). LBK nr. 1326 af 09/09/2020  

Børne- og undervisningsministeriet (2018a). Den styrkede pædagogiske læreplan. EVA https://emu.dk/sites/default/files/2021-03/7044%20SPL%20Den_styrkede_paedagogiske_laereplan_21_WEB%20FINAL-a 

Børne- og undervisningsministeriet (2018b) Natur, udeliv og science- viden og inspiration til at arbejde med læreplanstemaet. EVA. Natur, udeliv og science - Viden og inspiration til at arbejde med læreplanstemaet (emu.dk) 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels 

Eva (2018). Måleredskaber i dagtilbud Håndbog i vurdering og udvælgelse af måleredskaber .EVA Måleredskaber i dagtilbud_endelig.pdf (eva.dk) 

Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest (s.157-168). Hans Reitzels 

Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021) Børns naturdannelse. Naturen i barnet- barnet i naturen. Friluftsrådet Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen (friluftsraadet.dk) 

Krogh, S. & Smidt, S. (2015). Aktionslæring i pædagogisk praksis. Dafolo 

Stokholm, D., Blomgreen, C.B., Christiansen, M. & Ejbye-Ernest, N. (2022). Børns perspektiver på science- en publikation om børns perspektiver på science i pædagogisk arbejde i daginstitutioner. Novo nordisk fonden. Børns perspektiver på science – En publikation om børns perspektiver på science i pædagogisk arbejde i daginstitutioner (centerforboernognatur.dk)