onsdag den 16. februar 2022

Mål for dyreholdet


Dyr har stor tiltrækningskraft på børn, det gælder især dyr med pels, som institutioner oftest profilerer sig på. Men også andre dyr, herunder hvirvelløsedyr, tiltrækker sig børns opmærksomhed. 
Vi har i vores studiegruppe valgt at have Congo snegle som vores dyrehold.  

Sneglen er et bløddyr og der findes omkring 350 forskellige arter af snegle i Danmark. På verdensplan ca. 60.000 (Skovgaard-Pedersen, Hedegaard, Nielsen og Jensen 2017). Sneglen er et af de dyr børnene kender og har lettest ved at finde på legepladsen, i naturen eller på vej hjem fra institutionen. 

 

Bruger gruppe 

Da vores pædagogiske praksis er i henholdsvis vuggestue og børnehaver, har vi valgt at tilrettelægge et forløb med dyrehold indenfor dagtilbuds området.  

 

Hvilke behov kan et dyrehold tilgodese 

Dyr er vigtige for børns mentale og fysiske sundhed. På det mentale plan, har megen forskning vist, at børns omgang med dyr er med til at øge børnenes sociale kompetencer. Deres empati og tillid øges, ligesom de bliver mere positive indstillet og deres aggressivitet mindskes (Hansen 2018).   

På det fysiske plan vil man opleve børnene er mere aktive, når de deltager i den daglig pasning af dyrene. Dette gør sig især gældende ved større dyr, men også mindre dyr der holdes inden døre, gør børnene aktive. 

En børnegruppe, der skal samarbejde om at passe og pleje et dyrehold, vil i langt større udstrækning udvikle et stærkt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder. De lærer at tage ansvar for interaktionen mellem såvel dyr/børn, som børn/børn. De lærer at agere over for hinanden, men i lige så høj grad udfordres deres omsorgsgen over for dyrene.  

Hvis børnene skal have fuldt udbytte af dyrene, er det vigtigt de er med som aktive hele vejen omkring dyret og ikke kun observerer dem. De daglige pligter som fodring og vand samt den ugentlige rengøring af buret, lærer børn at have ansvar og vise omsorg og empati (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 110). Et dyrehold har udviklingsmæssige fordele for barnet der lærer at respektere grænser og afkode dyrenes signaler. Det er vigtige sociale kompetencer, barnet kan bruge i andre sammenhænge. 


Mål for børnenes læringsudbytte 

  • Børnene lærer at tage hensyn til dyrene og opnår erfaringer og dannelse om, hvordan vi bør behandle naturen. 
  • Giver biodiversitet et kick. Arbejde med fra jord til bord, hvor børnene sår grønt til Congo sneglene 
  • Udbrede nysgerrigheden overfor smådyr. Gennem oplevelsen af at have congosnegle i børnehaven, skulle de gerne inspireres til selv at gå på opdagelse på legepladsen, enten sammen eller hver for sig.  
  • At dele deres begejstring med de andre børn og voksne, samt vise den omsorg det er, ikke at træde på dyrene.  
  • Et andet mål vi gerne vil se, er de føler sig trygge og ikke bange for at berører eller holde smådyrene, at de finder glæde og begejstring ved at komme på tur ud i naturen. At de har lyst at gå med som medopdagere og fortællere, når vi voksne bevæger os rundt på legepladsen eller ud i naturen. 
  • Forløbet med kæmpesneglen skal styrke børnenes faglige viden og dermed deres demokratiske dannelse. Gennem bred almen baggrundsviden styrkes vores evne til at træffe valg. 
  • Sprogligt udbytte, ved at italesætte og bringe dialogisk viden i spil 
  • Begrebsliggøre dyreverdenen. Børnene har mulighed for at iagttage og observere, mærke og føle 
  • En congosnegl er et meget langsomt dyr, men med deres store muskuløse fod bevæger den sig afsted på mange finurlige måder. Håber at se nogle af børnene sidde og fordybe sig i dens langsomme terapeutiske bevægelser, hvilket giver en low arousal tilgang.  



Dyreholdets placering 

Dyreholdet skal placeres i børnehøjde, så alle børnene har god mulighed for at kigge og se hvordan sneglen bevæger sig og spiser.  
Idet vi kommer fra 3 institutioner med forskellige indretninger, vil vores dyrehold være placeret forskelligt.  

I vuggestuen, hvor Marianne arbejder, er terrariet placeret centralt på stuen. Det øvrige personale er meget optaget af projektet og har taget det til sig, så alle er inddraget og får viden omkring pasning og plejen af Congo sneglene.  

I det nordjyske, hvor Heidi arbejder, er institutionen delt på 2 stuer. Corona har gjort, at de kun opholder sig i fællesrum i ydertimerne på dagen. Her ville det ellers have været ideelt at have opsat terrariet. I stedet for vil sneglene på skift komme på besøg på stuerne. Heidi er dog kun i børnehaven to gange ugentligt, så sneglene vil få fornøjelsen af at være besøgsvenner i børnehaven. 

I Varde, hvor Jane arbejder, er terrariet placeret på stuen hos de yngste børn, men også førskolegruppen har både congosnegle og vandrende pinde på stuen. Terrariet placeres i børnehøjde, så børnene har mulighed for selv at opsøge sneglene i løbet af dagen og kigge på deres færden. 

Børnenes sanser og den legitim perifere deltagelse er vigtig at have in mente. Ved situeret læring får børnene også lært noget, selvom de ikke er med til at passe, røre mm.  Ud fra Kjeld Fredens hjerneforskning vil vi inddrage forskellige aktiviteter, hvor børnene bruger deres krop og sanser (Fredens, 2018.). Ved at tage udgangspunkt i noget børnene ved og give plads til nye erkendelser udvikles barnets erkendelse og er ifølge Piaget en aktiv måde at erfare omverdenen på (Edlev, 2015. S.55). 


Naturfaglige begreber 

Se forskellighederne ved at inddrage “krible krable- bestemmelsesdugen" og bruge mikroforskermetoden til klassificering af de forskellige hvirvelløsedyr.  
Sneglens ydre anatomi er forholdsvis enkel og direkte synlig, samtidig med at de naturfaglige begreber er let forståelige for børn. Undersiden hedder fod eller sål, som på en sko. Åndehul og følehorn er også begreber børnene kan forholde sig til.  

Vi vil holde fokus på den naturfaglige italesættelse, så antropomorfisering af dyrene i vides muligt omfang undgås.   

 

Tegn på læring 

  • at børnene på egen hånd går på opdagelse på legepladsen 
  • at børnene uopfordret omtaler de dyr vi er stødt på, og kan fortælle om dem 
  • at se børnene ikke er bange for at bevæge sig rundt i naturen 
  • at børnene er nysgerrige og undersøgende, når vi er på tur 
  • at børnene lærer at se forskel på de forskellige dyr 
  • at børnene kan videregive viden omkring vores dyrehold  
  • at børnene er koncentreret, fokuseret og i flow 

 

 

 

 

 

Referenceliste 

Edlev, L.T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard 


Ejbye-Ernst N. & Stokholm D. (2015) Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag. 



Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest. Hans Reitzels 

 

Hansen H. L. (2018 20. juni) Dyr er vigtige for børns mentale og fysiske sundhed. Netsundhedsplejesken.dk https://www.netsundhedsplejerske.dk/artikler/index.php?option=laes&type=ARTIKLER&id=547 

 

Krible krable forskelligheder kriblekrable-bestemmelsesdug-a3-web.pdf 


Skovgaard-Pedersen + et al. (2017, 29. maj) Snegle I: Lexøk. Hentet den 7. feb. 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/snegle 

 

fredag den 11. februar 2022

Natur Bingo

 

Natur-bingo 

Natur-bingo går i alt sin enkelthed ud på at finde de ting der er på ens plade. Man kan enten lave aktiviteten som gruppe eller den kan laves individuelt, så hvert barn skal finde tingene, der er afbilledet på pladen. Ved at spille individuelt, kan konkurrenceelementet lægges ind i spillet, således at børnene dyster mod hinanden om hvem der finder alle tingene først. På pladen, som kan varieres i antal af billeder og sværhedsgrad, findes der billeder fra biotopen. Billederne på pladen er naturlige illustrationer, da det giver børnene den rette oplevelse af hvordan tingene ser ud. Denne aktivitet sætter krav til børnenes genkendelighedsevne, og det at kunne acceptere at en sten er en sten, uanset om den er rund, firkantet, sort eller grå og ikke er magen til den på billedet. Her kommer Piagets erkendelsesteori i spil, læringen foregår mellem assimilative (det kendte) og akkomodative (ny viden) processer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2020 s. 38-39). I børnenes kognitive skemaer, som indikerer den viden de allerede har, reorganiseres deres skemaer gennem aktiviteten, der sker en akkomodation, når de oplever at der faktisk ikke findes to sten der er ens. Det samme gør sig i øvrigt også gældende ved alle andre ting i naturen. 

Målet for denne aktivitet er at udvide børnenes forståelse for, forskelligheder i naturens materialer og få øjnene op for det. Legen styrker børnenes taktile sans, når vi rører ved den ru bark, den kolde sten og den glatte regnorm. Keld Fredens taler om at vi skal gribe verden, før vi kan begribe den (Fredens, 2018). Ved Naturbingo griber vi tingene, mærker dem og udvider vores forståelse af dem.  




               

De tre spilleplader med stigende sværhedsgrad. Tredje plade har numerisk værdier med, for også at øve den del; find 5 sten, find 4 grene etc. 


¨
Dokumentation

Jane:
Formiddag på legepladsen – naturbingo var planlagt at skulle foregå på biotopen, men da denne ligger et stykke væk fra børnehaven og der er kommet fire små knap 3 årige ind i gruppen, blev aktivitet i stedet afprøvet på legepladsen. Fordelen ved naturbingo er blandt andet, at det kan “spilles” alle steder, så længe pladen er tilpasset området. 

Tanken var at de yngste kunne få pladen med fire billeder og før-skole-gruppen, der også var på legepladsen, kunne få pladen med 8 billeder, hvis de blev nysgerrige og gerne ville deltage.  

De yngste gik glad i gang med spillet, de havde pladerne med rundt på legepladsen og ledte, der hvor der var størst chance for succes. De gik i skoven efter grene, i sandkassen efter sand etc. Vi snakkede lidt om store grene og små grene, der var våde grene og nogle uden bark. 

Et par af de ældste børn stødte til og jeg fandt pladerne med 8 billeder frem til dem. De var straks med på principperne, lagde pladen på bænken og gik på jagt efter tingene som de kom tilbage og lagde på de enkelte felter. Nok er de yngste børn små, men de ser alt og opdagede hurtigt, at der var billede af både regnorm og bænkebider med på den store plade. Det var tydeligt, at dyr er sejere end naturmaterialer. Det er to dyr som børnene kender og som de ved, hvor de kan finde. De store skovle blev fundet frem og vi gik i regnormehjørnet - et indhak på legepladsen, hvor jorden er godt gravet igennem og det derfor, også for børnene, er til at grave ned og lede efter dyr. Januar måned, små koldt og blæsende på legepladsen, ikke optimalt vejr, hvis man vil på regnormejagt – men det vidste børnene ikke. Vi gravede og gravede og heldigvis fandt vi en regnorm og da først vi havde fundet én, var der ny energi og vi fik gravet flere regnorme frem. De fleste børn ville gerne have en regnorm i hånden, mens andre gerne ville grave efter dem, men på grænsen til panik, når ormen kom op af jorden. Vi snakkede lidt om, at man gerne må ae regnormen, men ikke trykke hårdt eller hive i enderne. På den ene side vil jeg rigtig gerne at børnene bliver fortrolige med at røre ved dyr, have dem i hånden, mærke, føle og iagttage dem. På den anden side er det hårdt for en regnorm at blive opbevaret i en fire-årigs hånd i længere tid. Heldigvis kan sandkasseforme og skovle bruges til andet end leg i sandkassen og børnene er gode til at finde lidt jord, græs, blade etc. Så regnormen har lidt at kravle i, mens vi leder efter flere dyr. 

Turen gik videre til bålstedet, hvor der ligger et par store træstammer, for børnene havde helt styr på at bænkebidere skal findes under træet. Jeg havde samme tanke som ved regnormene, at vi måske var lige tidlig nok på sæsonen, men heldigvis tog jeg også her fejl. Vi fik træstammen vendt og fandt bænkebidere og en enkelt snegl uden hus. Bænkebiderne var de ikke helt så glade for at holde i hånden og det samme med sneglen, så vi fandt en bøtte og et stort blad. 

Madpakketid og naturbingo legen skulle stoppe. Pladerne med sten, grene og sand blev viftet rene i vinden og dyrene skulle vi have tilbage i deres rette element. Her skal man som voksen være bevidst om ikke at tillægge dyrene egenskaber de ikke har. Lad os putte regnormen ned i jorden igen, så den kan kravle hjem til sine venner. Sætningen bør i stedet være i retning af: Regnormen kan bedst lide at være nede i jorden, det er der den lever og finder mad. Vi skal undgå at disneyficere dyrene, men samtidig gøre det begribeligt for barnet. 

Naturbingo er en hyggelig aktivitet, der let kan tilpasses i sværhedsgrad så den passer til børnene. Det kan både fungere som en planlagt aktivitet, hvor vi finder tingene, undersøger, iagttager og snakker om dem. Det kan også fint fungere som en impulsiv aktivitet på legepladsen, med mulighed for snak om de enkelte ting. Måske finder børnene alle tingene, måske finder de tre inden de bliver optaget af regnormen eller stenenes forskellige farver. Det er ikke så afgørende, det vigtigste er, at de kommer ud og bruger sanserne og forhåbentligt bliver optaget af naturen. 

Dejligt når børnene samarbejder.

Vi starter med det nemme først.

Vi leder efter bænkebidere.

Så må sneglen selv kravle hjem.





Dokumentation Heidi.

I mine forberedelser til Natur-bingo var planen, at de 4 børn jeg gennem hele forløbet har haft med på biotopen, skulle afsted igen torsdag formiddag for at spille bingo. 
Jeg havde tager pladerne med allerede om onsdagen, da en af pigerne i gruppen, har brug for at være forberedt på hvad der skal ske. Jeg tog pladerne med på legepladsen og samlede gruppen og vi fik en snak om hvad natur-bingo går ud på. Men som det altid sker når man sidder med en gruppe børn, kommer der altid flere børn til. De ville vide hvad vi lavede og det fik de en forklaring på. På et tidspunkt er der en af de andre børn, der spørg om vi ikke kan prøve og spille nu. Heldigvis når jeg at tænke mig om inden jeg svarer, for vi skulle jo egentlig først spille i morgen, men nåede at tænke, hvad mon der sker, hvis vi bare kaster os ud i det. 
Som sagt, så gjort. Gruppen af børn der ville være med var en blandet flok rent aldersmæssigt. Jeg tænkte at vi skulle starte ud med den nemme plade, så alle børn startede med en succesoplevelse. De ældste børn i gruppen fandt ret hurtigt de 4 ting. Efterfølgende blev de store udfordret med en af de plader med større sværhedsgrad, det gjorde de skulle mere tid på at finde tingene. For at få lidt mere natur ind i aktiviteten, lavede vi en runde, hvor vi gik sammen ud for at lede efter tingede. Det gjorde faktisk noget godt for aktiviteten. For mens vi rodede i bladende efter en bænkebider, fandt vi andre dyr, som gav mig mulighed for at introducere disse dyr for børnene også. Ligesom vi fandt et æble, hvor kun skrællen var tilbage. Hvem havde mon spist det indeni??
Jeg synes natur-bingo er et rigtig fint spil, som kan spillet på et utal af måder. En lille smule fantasi, og ikke to runder er ens. Et spil som børnene faktisk også kan spille selv.

Spillet er i gang                         Ny runde, ny plade                Nye "fund" studeres.


      
                                        Hov hvem har spist æblet         Vi fandt en "Stor frøtæge", 
                                                                                          den var da vist ikke med på
                                                                                           pladen, pyt den var sjov. 





Henvisning

Fredens, K. (2018).  Læring med kroppen forrest.  Hans Reitzels

Ejbye-Ernst & Stokholm, (2020). Natur og udeliv. Hans Reitzels forlag (s. 38-39)



Logbog - Biotop - Heidi

  En sidste opdatering af min biotop.     Vinter bliver til forår, forår bliver til sommer, sommer bliver til efterår og efterår bliver til ...