Dyr har stor tiltrækningskraft på børn, det gælder især dyr med pels, som institutioner oftest profilerer sig på. Men også andre dyr, herunder hvirvelløsedyr, tiltrækker sig børns opmærksomhed.
Vi har i vores studiegruppe valgt at have Congo snegle som vores dyrehold.
Sneglen er et bløddyr og der findes omkring 350 forskellige arter af snegle i Danmark. På verdensplan ca. 60.000 (Skovgaard-Pedersen, Hedegaard, Nielsen og Jensen 2017). Sneglen er et af de dyr børnene kender og har lettest ved at finde på legepladsen, i naturen eller på vej hjem fra institutionen.
Bruger gruppe
Da vores pædagogiske praksis er i henholdsvis vuggestue og børnehaver, har vi valgt at tilrettelægge et forløb med dyrehold indenfor dagtilbuds området.
Hvilke behov kan et dyrehold tilgodese
Dyr er vigtige for børns mentale og fysiske sundhed. På det mentale plan, har megen forskning vist, at børns omgang med dyr er med til at øge børnenes sociale kompetencer. Deres empati og tillid øges, ligesom de bliver mere positive indstillet og deres aggressivitet mindskes (Hansen 2018).
På det fysiske plan vil man opleve børnene er mere aktive, når de deltager i den daglig pasning af dyrene. Dette gør sig især gældende ved større dyr, men også mindre dyr der holdes inden døre, gør børnene aktive.
En børnegruppe, der skal samarbejde om at passe og pleje et dyrehold, vil i langt større udstrækning udvikle et stærkt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder. De lærer at tage ansvar for interaktionen mellem såvel dyr/børn, som børn/børn. De lærer at agere over for hinanden, men i lige så høj grad udfordres deres omsorgsgen over for dyrene.
Hvis børnene skal have fuldt udbytte af dyrene, er det vigtigt de er med som aktive hele vejen omkring dyret og ikke kun observerer dem. De daglige pligter som fodring og vand samt den ugentlige rengøring af buret, lærer børn at have ansvar og vise omsorg og empati (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 110). Et dyrehold har udviklingsmæssige fordele for barnet der lærer at respektere grænser og afkode dyrenes signaler. Det er vigtige sociale kompetencer, barnet kan bruge i andre sammenhænge.
Mål for børnenes læringsudbytte
- Børnene lærer at tage hensyn til dyrene og opnår erfaringer og dannelse om, hvordan vi bør behandle naturen.
- Giver biodiversitet et kick. Arbejde med fra jord til bord, hvor børnene sår grønt til Congo sneglene
- Udbrede nysgerrigheden overfor smådyr. Gennem oplevelsen af at have congosnegle i børnehaven, skulle de gerne inspireres til selv at gå på opdagelse på legepladsen, enten sammen eller hver for sig.
- At dele deres begejstring med de andre børn og voksne, samt vise den omsorg det er, ikke at træde på dyrene.
- Et andet mål vi gerne vil se, er de føler sig trygge og ikke bange for at berører eller holde smådyrene, at de finder glæde og begejstring ved at komme på tur ud i naturen. At de har lyst at gå med som medopdagere og fortællere, når vi voksne bevæger os rundt på legepladsen eller ud i naturen.
- Forløbet med kæmpesneglen skal styrke børnenes faglige viden og dermed deres demokratiske dannelse. Gennem bred almen baggrundsviden styrkes vores evne til at træffe valg.
- Sprogligt udbytte, ved at italesætte og bringe dialogisk viden i spil
- Begrebsliggøre dyreverdenen. Børnene har mulighed for at iagttage og observere, mærke og føle
- En congosnegl er et meget langsomt dyr, men med deres store muskuløse fod bevæger den sig afsted på mange finurlige måder. Håber at se nogle af børnene sidde og fordybe sig i dens langsomme terapeutiske bevægelser, hvilket giver en low arousal tilgang.
Dyreholdets placering
Dyreholdet skal placeres i børnehøjde, så alle børnene har god mulighed for at kigge og se hvordan sneglen bevæger sig og spiser.
Idet vi kommer fra 3 institutioner med forskellige indretninger, vil vores dyrehold være placeret forskelligt.
I vuggestuen, hvor Marianne arbejder, er terrariet placeret centralt på stuen. Det øvrige personale er meget optaget af projektet og har taget det til sig, så alle er inddraget og får viden omkring pasning og plejen af Congo sneglene.
I det nordjyske, hvor Heidi arbejder, er institutionen delt på 2 stuer. Corona har gjort, at de kun opholder sig i fællesrum i ydertimerne på dagen. Her ville det ellers have været ideelt at have opsat terrariet. I stedet for vil sneglene på skift komme på besøg på stuerne. Heidi er dog kun i børnehaven to gange ugentligt, så sneglene vil få fornøjelsen af at være besøgsvenner i børnehaven.
I Varde, hvor Jane arbejder, er terrariet placeret på stuen hos de yngste børn, men også førskolegruppen har både congosnegle og vandrende pinde på stuen. Terrariet placeres i børnehøjde, så børnene har mulighed for selv at opsøge sneglene i løbet af dagen og kigge på deres færden.
Børnenes sanser og den legitim perifere deltagelse er vigtig at have in mente. Ved situeret læring får børnene også lært noget, selvom de ikke er med til at passe, røre mm. Ud fra Kjeld Fredens hjerneforskning vil vi inddrage forskellige aktiviteter, hvor børnene bruger deres krop og sanser (Fredens, 2018.). Ved at tage udgangspunkt i noget børnene ved og give plads til nye erkendelser udvikles barnets erkendelse og er ifølge Piaget en aktiv måde at erfare omverdenen på (Edlev, 2015. S.55).
Naturfaglige begreber
Se forskellighederne ved at inddrage “krible krable- bestemmelsesdugen" og bruge mikroforskermetoden til klassificering af de forskellige hvirvelløsedyr.
Sneglens ydre anatomi er forholdsvis enkel og direkte synlig, samtidig med at de naturfaglige begreber er let forståelige for børn. Undersiden hedder fod eller sål, som på en sko. Åndehul og følehorn er også begreber børnene kan forholde sig til.
Vi vil holde fokus på den naturfaglige italesættelse, så antropomorfisering af dyrene i vides muligt omfang undgås.
Tegn på læring
- at børnene på egen hånd går på opdagelse på legepladsen
- at børnene uopfordret omtaler de dyr vi er stødt på, og kan fortælle om dem
- at se børnene ikke er bange for at bevæge sig rundt i naturen
- at børnene er nysgerrige og undersøgende, når vi er på tur
- at børnene lærer at se forskel på de forskellige dyr
- at børnene kan videregive viden omkring vores dyrehold
- at børnene er koncentreret, fokuseret og i flow
Referenceliste
Edlev, L.T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard
Ejbye-Ernst N. & Stokholm D. (2015) Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag.
Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest. Hans Reitzels
Hansen H. L. (2018 20. juni) Dyr er vigtige for børns mentale og fysiske sundhed. Netsundhedsplejesken.dk https://www.netsundhedsplejerske.dk/artikler/index.php?option=laes&type=ARTIKLER&id=547
Krible krable forskelligheder kriblekrable-bestemmelsesdug-a3-web.pdf
Mikroforskermetoden kk-mf-dagtilbud-a4-2021-v02-web.pdf (kriblekrable.dk)
Skovgaard-Pedersen + et al. (2017, 29. maj) Snegle I: Lexøk. Hentet den 7. feb. 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/snegle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar