Biotop /Jane

Biotop, et lille område i det store økosystem. Skov, strand, sø, tæt buskads eller åbne vidder. Nåletræer eller løvtræer. Mulighederne er mange, men valget for min biotop faldt naturligt på en lille sø i nærheden. Her er både vand og buskads med træer, bagved ligger dyrket agerjord og rundt om anvendes jorden til fodboldbaner. En lille grøn oase midt i alt det dyrkede og kultiverede. Findes her mon planter, der ikke er plantet af menneskehænder og hvad med dyrene, kan de finde vej henover de grønne fodboldbaner.

Første besøg på biotopen skete i snevejr. Sådan en dag, hvor vejret er gråt i gråt og man tænker, om himlen mon igen viser sin blå farve og lader solen skinne.

En gåtur rundt om søen, lidt traven frem og tilbage og jeg fandt mit "point-of-view". Den lille plet som skal være mit ståsted, når jeg de næste måneder betragter naturens forvandling.

Set lidt fra oven, er biotopen mest grøn i grøn med lidt blå nuancer i vandet. Jorden omkring søen er dækket af græs og visne blade. Buskadset er vissent og brunt at kigge på endnu. Fodboldbanerne står knivskarpe, men lyden af børnene mangler, det er for koldt endnu.

Men kigger man godt efter er vintervejret ikke bare gråt i gråt og naturen ikke brun i brun. Et fantastisk farvespil. Her er god mulighed for at tale om farver med børnene, om forskellige teksturer og strukturer på planter, blade, græs, bark, sand og jord. Vi skal mærke, røre, føle, lugte, smage - vi skal sanse naturen. Keld Fredens taler om læring med kroppen forrest og det gør sig om noget gældende i naturen, hvor vi har rig mulighed for at mærke tingene med og på kroppen. Vi kan forklare meget for børnene, men vinden skal mærkes i ansigtet, bunken af blade skal kastes højt i luften igen og igen, regnormens bløde krop skal føles med barnefingre og de små grønne skovsyrer skal smages på. Vi skal snakke om tingene, lege dem, tegne og male dem, forme det i ler og synge om det, vi skal opleve det og selv mærke det. En enaktiv tilgang øger chancen for at fange alle børn med emnet.

Tanker fra biotopen
Jeg tror, og dette står helt for egen regning, at når børn møder voksne, der besidder både bred og dyb katalogviden lytter de, fordi de skal. Er barnet der i mod så heldig, at bruge tid med voksne, der besidder både katalogviden, men samtidig analog viden, så optages barnet af emnet. Når den faglige viden ikke kun er tillært, men indlært gennem egen praksis, skabes grundlaget for god faglig vidensformidling. Det hele naturligvis krydret med en stor portion dialogisk viden, så næste generation får lov at lære i praksis.

Som pædagoger kan vi ikke besidde uanede mænger af analog viden indenfor alle områder, men vores samvær med børnene må ikke alene bygge på katalogviden, hvis ønsket er at skabe oprigtig interesse for naturen hos barnet. 
Som pædagog kan det derfor være en fordel at have almen bred interesse og deraf en bred almen viden. En smule katalogviden indenfor alle felter, ikke nødvendigvis på akademisk niveau, men i børnehøjde. 

Jeg håber min biotop og mine skriv her på bloggen vil afspejle en almen interesse for naturen. Man skal ikke færdes længe i naturen for at opdage et væld af små mirakler og fantastiske skabninger. Det er svært ikke selv at blive grebet, når man læser om, hvordan dyr og planter tilpasser sig levesteder og hinanden, hvordan tingene gensidigt påvirker i alle retninger. Men vi skal også huske at være stille i naturen, gøren tiden langsom for børnene, så de kan se og høre alle de eventyr naturen fortæller...