Når vi i vores studiegruppe bor rundt om i landet, må Aarhus blive vores lokalområde. Med høje forventninger til Naturhistorisk museum, som på deres hjemmeside profilerer sig ved at deres udstillinger er for både børn og voksne. Hjemmesiden har et hav af inspiration og videoer om de forskellige udstiller på museet også har de fokus på formidling af biodiversitet og dansk natur i børnehøjde.
Derudover har de naturskolen, hvor skoleklasser kan booke sig ind og købe sig til forløb omkring: skovens dyr, evolution og ulve i Danmark.
“Naturhistorisk Museum fortæller med såvel permanente som særudstillinger historien om evolution, biodiversitet og ikke mindst dansk natur. Museets udstillinger afspejler forskellige tidsperioders natursyn og byder på spændende og lærerige oplevelser for både børn og voksne.” (www.naturhistoriskmuseum.dk)
Der var en særudstilling om ulve i Danmark ”Dansker med ulve”, en rigtig flot udstilling med udstoppede ulve, videoer, plancher og interaktive aktiviteter. På museets auditorium blev der dissekeret rådyr og ulve på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Dette henvender sig dog primært til ældre børn, end vores målgruppe indenfor dagtilbudsområdet. Det der dog optog os mest, og som også er deres pædagogiske linje, er deres udstilling ”99 arter”.
Pædagogiske linje for stedet
Vi fik en god videns faglig snak med Pernille Mølgaard Andersen, som er Projekt- og formidlingsmedarbejder samt biolog på naturhistorisk museum. Deres pædagogiske linje er at de gerne vil formidle så både børn og voksne får noget med fra besøget. Med en nærværende voksne får barnet/børnene så meget mere ud af oplevelsen på museet. I øjeblikket har de en udstilling om ulven i Danmark, der belyser både kulturhistoriske myter, rygter og aktuelle debatter samt forskning om ulven i Danmark. Museet gør på deres hjemmeside opmærksom på at udstillingen er for hele familien, men opfordrer til at børn følges med en voksen. Udstillingen er interaktiv og levende med både billeder og lyde. Løbende refleksion fra museets side over udstillingen viser dels, at udstillingen er voldsom for de yngste gæster samt at de måske slet ikke efterspørger interaktionen i lige så høj grad som forventet (Andersen, P.). Dette blev underbygget af vores iagttagelser rundt på museet, hvor vi nok ser børn trykke på de forskellige knapper, men de ser ikke sammenhængen mellem knappen, lyden og info på skærmen. Her spiller den voksne en afgørende rolle med aktiv deltagelse.
Vygotsky taler om at læring sker i et konstant samspil med de sociale rammer. Piaget italesætter det som et socialt læringsaspekt, hvor medmennesker påvirker læreprocessen både positivt og negativt (Hyllested, T. 2009). Barnets oplevelse og læring på museet er altså afhængig af og påvirkes af de voksne. Et moderne interaktivt oplevelsesmuseum er fint, men det er ikke nok for at få fuldt udbytte af læringsmulighederne. Besøget hos Naturhistorisk museum skal give læring og viden til børn og voksne på forskellige niveauer. “Læring foregår i en dynamisk ligevægt mellem assimilative og akkomodative processer” er Jean Piagets ord (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015.s.39), hvilket går i meget god tråd med det Pernille mener.
Pædagogisk forløb
Et besøg hos Naturhistorisk museum med en lille gruppe børn, tænker vi vil være en oplagt mulighed for at pirke til børnenes nysgerrighed. Ved at komme rundt og se på de 99 arter, kan vi faciliteter børnenes interesser, og derud fra arbejde videre fra deres nærmeste udviklingszone. Da der er 7 forskellige udstillinger, som ikke alle er møntet på vores børnegruppe, har vi valgt at besøge udstillingen “99 arter, du skal se før du bliver voksen.” Overskriften alene understreger at udstillingen henvender sig til børn og barnlige sjæle. Eller voksne, der kiggede på noget andet, mens de voksede op. Udstillingen er en del af et landsdækkende projekt, hvor man ønsker at børn og unge, får øjnene op for naturen omkring dem. Den tager udgangspunkt i 99 arter, hvoraf du altid vil kunne finde en eller flere af de nævnte, når du færdes i naturen.
På museets hjemmeside præsenteres de 99 arter på små videoer, der er lavet et “bil”-spil med arterne, et hæfte, en plakat, alle 99 arter har fået deres eget vers i “Sangen om de 99 arter”. Museet har givet os, som pædagogisk personale, muligheden for at benytte en enaktiv tilgang til læringen. Den fine app, der er udviklet til brug på museet, klæder pædagogen på, så behovet for katalogviden ikke er afgørende for barnets faglige læring.
Når du lærer et barn noget, fratager du hans mulighed for at opdage det selv for altid.” -Jean Piaget- (Udforsk Sindet). Men samtidig siger Piaget at den vigtigste forudsætning for at lære noget, er det man ved i forvejen (Hyllested, 2009). Det er derfor vigtigt, at den voksne enten kan give barnet noget baggrundsviden inden besøget på museet eller understøtte barnet undervejs på museet. For nok skal vi give barnet muligheden for selv at lære, men vi skal give barnet de første læringssten at bygge videre på.
Pædagogens fineste opgave er at skabe interesse hos barnet, så denne får lyst til et tilegne sig ny viden. Læringen skal have værdi for barnet og denne skal føle sig godt tilpas.
Jean Piagets aspekter i forhold til læring, vil vi kigge nærmere på og sætte det i kontekst til et besøg på museet med en gruppe børnehavebørn i skolegruppen, hvor alderen er 5-6 år. (Hyllested, 2009. s. 27).
Hvordan vi vil tilrettelægge det pædagogiske forløb med fokus på de 4 aspekter.
- Erkendelsesmæssige aspekt
Efter besøget skal børnene lave en udstilling, hvor de maler det som de blev mest optaget af på museumsbesøget. Hvad viste børnene i forvejen og hvad har de lært? Det er vigtigt at få det sprogliggjort og vi som pædagoger går bagved børnene, hvilket Pernille tænkte som en vigtig egenskab. Det er børnene som skal være nysgerrige og gå forrest, pædagogen følge barnets spor og udvider deres viden ift. de forskellige arter.
- Praktisk aspekt
Vi vil se på de 99 arter på den plakat, som vi fik med hjem fra museumsbesøget. Børnene skal efter besøget se, om vi kan finde nogen af arterne i skoven eller på legepladsen i børnehaven. Ved at børnene gør praktiske erfaringer med at finde dyr eller planter, lære de noget nyt.
- Socialt aspekt
Det er pædagogens fornemste opgave, at børnene trives og føler sig godt tilpas med situationen. Nogen børn vil helst være perifere deltagende og se på, andre vil undersøge de forskellige skuffer der er i udstillingen. Børnene kan lærer af hinanden og tale om det de oplever sammen.
- Følelsesmæssigt aspekt
Denne plads til forskellige tilgange til deltagelse anerkendes, for at det enkelte barn føler sig godt tilrette. Børn der trives, er åbne for læring, glæden og lysten til at være på museumsbesøget, har værdi i sig selv.
Lærte vi noget på vores tur rundt på Naturhistorisk Museum? Det gjorde vi helt sikkert. Både assimilativ - og akkomodativ viden (Hyllested, T. 2009). Hvad vi lærte og hvilken kategori læringen tilhører, afhænger af, hvad vi hver især vidste inden vi besøgte museet. Naturen bliver ikke mindre fascinerende af, at man dykker ned i den og så er det svært, ikke at blive grebet af stemningen når man møder en formidler, der i den grad brænder for både det naturfaglige, men i lige så høj grad for at formidle det til store og små. Tak for besøget, det var en oplevelse.
Litteratur og inspiration
Andersen P. M., Projekt- og formidlingsmedarbejder, biolog, Naturhistorisk Museum Århus
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag
Hyllested, T. (2009). Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen. I: T. Hyllested (red.). Underholdning eller undervisning?: naturfaglig ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet (s. 25-37). Dafolo
Spillekort og regler til 99 arter:
Bankoplader til 99 arter:
Hej med jer. Spændende indlæg. Der er super at I får lavet nogle meget relevante pædagogiske refleksioner med udgangspunkt i de 4 aspekter som Hyllested opererer med og ligeledes spændende at høre om de formidlingsmæssige overvejelser museet gør sig :-).
SvarSletJa hej igen. Af en eller anden grund er det lige nu ikke muligt at kommentere på jeres dyreholdsopgave A, så nu kommenterer jeg det her under et andet opslag :-) Jeg synes I peger fint på mange grunde til at holde snegle, både følelesmæssige, etiske, sproglige og kognitive aspekter får i belyst på en klar måde. Det bliver spændende at høre mere om jeres forskellige erfaringer og refleksioner med sneglene som projektet skrider frem.
SvarSlet