Dokumentation og formidling - Marianne

 opgave D

Formidlingen af udviklingen i dyreholdet og vuggestuebørnenes læringsudbytte dokumenteres til forældrene ved den daglige kontakt og med billeder fra vores pasning af sneglene, men også fra de andre aktiviteter, som jeg har planlagt i perioden i vuggestuen (pædagogiske aktiviteter SMTTE). Forløbet omkring naturdannelse strækker sig over en længere periode og udover den periode, hvor jeg har valgfaget "natur og udeliv".  

Nørre Aaby realskolens (NAAR) vuggestue er et tilvalg forældrene har taget, for at deres barn skal komme på NAAR, hvor fagligheden, trivsel og læring er i højsædet. Der er gensidige forventninger og forældresamarbejdet vægtes højt, derfor vil jeg sammen med mine kollegaer i vuggestuen inddrage forældrene i dette forløb. Både så de får en forståelse og viden omkring sneglene men også hvorfor vi vægter udelivet så meget i vuggestuen. Det kan for nogen være svært at forstå, hvorfor deres lille pus dog skal være udenfor, når barnet er så lille. "De kommer jo ud, når de skal i børnehave" 😉 . Det vil foregå til en fredags forældrekaffe, hvor børnene har mulighed for at fortælle og vise, at de kender til hvordan vi skal behandle naturen og i særdeleshed hvordan vi passer sneglene i vores vuggestue.
Udover de naturfaglige kompetencer børnene opnår i forbindelse med vores Congo snegle, vil jeg også fokusere på Howard Gardners intelligensteori. Hvorfor er det godt at lære om og bruge naturen som et læringsrum? (Bergholdt, 2011). Dette er i god tråd med NAAR's værdier om høj faglighed.
I samarbejde med vores kommunikationsmedarbejder på NAAR Kristine Krænge, vil vi formidle vores dyrehold og arbejdet med naturdannelse på de sociale medier.  

Læreprocessen 

Ved at støtte det enkelte barn i hans/hendes nærmeste udviklingszone, kan jeg se hvordan de udvikler sig. Jeg er opmærksom på mine positionering i rummet, hvornår jeg går forrest, ved siden af og bagved i aktiviteterne.
Jeg har iagttaget, at børnene selv tager initiativ til den daglige pasning af sneglene, men også set at de er mere opmærksomme på de andre hvirvelløse dyr, som vi finder i skoven og på legepladsen. Inden vores fokus på "pas på naturen" så jeg nogen børn, som brugte naturen som kropslig legeplads. Der var fokus på den motoriske udvikling i naturen, hvilket også er et plus i udepædagogikken, men ikke fokus på de naturfaglige kompetencer.  

 
Nu oplever jeg nogen børn, som stopper op og undersøger alt, hvad de møder på deres vej. Vi ser på forskellige dyr, planter, træer og kategorisere dem i forskellige størrelser, former, farver, mønstre mm ud fra krible krable forskellighedsdugen. De ved nu, hvad de skal få øje på og hvilke redskaber de kan bruge for at undersøge det nærmere, som f.eks. en lup.  

Æstetiske læreproces 

Ved at bearbejde den viden børnene nu har fået omkring vores sneglehold, vil jeg planlægge en æstetisk aktivitet, hvor de skal lave en snegl.
Sneglens fod laves af barnets fod, som jeg har klippet ud. Derefter skal barnet male på en æggebakke, hvor der klippes en enkelt bakke ud til hvert barn. Bakken males enten som posemaling eller med en pensel. Posemaling er en god måde for de mindste, som ikke har motorik til at male med en pensel. Bakken kommes i en pose med maling, hvorefter barnet trykker malingen rundt. Bakken skal bruges som sneglehus, som sættes ovenpå foden, hvorefter barnet skal lave følehorn af piberenser og øjnepå sneglen.
Aktiviteten er endnu ikke afprøvet i praksis, men resultatet skal gerne komme til at se nogenlunde sådan ud: 

 

Nogenlunde fordi jeg håber på, at børnene sætter øjnene på følehornet og ikke på foden.  

SoMe 💻

Fedt når vi har ansat en kommunikationsmedarbejder, som står for det og tilmed er rigtig dygtig til at klippe filmen 😉  

https://fb.watch/bRiQMqwbnL/  

 

 

Litteratur 

Bergholdt, L. (2011). Udepædagogik-naturligvis! Frydenlund 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag 

Forskellighedsdug kriblekrable-forskellighed-a4-2021-web.pdf