Plantehold logbog v/Jane

 Vandretur i haven

Arv og miljø, hvad vægter tungest og hvad påvirker os mest? Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet og mon ikke vi "er" allerede inden vi bliver født og efterfølgende føjes lag til vores "jeg" i en evig proces, indtil vi en dag ikke længere er. Jeg ved i hvert fald, at jeg er opvokset i en familie, hvor havevandring var en selvfølge når mostrene kom på besøg. Måske er jeg blevet farvet lidt den vej. Efter kaffen tog alle mand overtøjet på og vi gik på havevandring, mændene snakkede om vejret, der var trods alt flere landmænd i familien, især i den ældste generation, børnene legede og kvinderne kiggede på planter. Når jeg skriver det her, lyder det meget stereotypt, men det var hyggeligt og snakken gik lystigt. Jeg er selv blevet ældre og går nu med mine mostre på havevandring og har tænkt på et par grundlæggende træk: de har aldrig købt planterne, hverken stauder eller buske, måske en ny variant af en-årige sommerblomster. De har altid fået planten af nogen og der følger som regel en sød historie med. De deler altid gerne ud af aflæggere, men man skal vente til det er den tid på året. Vigtigst er nok, at stemningen altid er god og snakken går lystigt - det er et hyggeligt indslag til familiekomsammen.

Om det ligger i generne eller det miljø jeg er vokset op i skal være usagt, men jeg er vild med foråret, elsker at se tingene spire og gro. Så kommer den drøje periode, hvor der skal vandes og luges, tyndes ud og bindes op, inden det bliver tid til at høste, grøntsager, bær, blomster og frugter... sensommer og efteråret er total favoritårstid. 

Det var næsten som en lille havevandring, den dag vi startede plantehold op på studiet. Alle havde forskellige frø med, der blev byttet på kryds og tværs og vi fik hver især samlet sammen af vilde frø, frø fra køkkenskuffen og posefrø - de rigtige frø man kan købe i fine farvestrålende poser. Sidstnævnte er forresten fremkommet på nøjagtig samme måde som mine egne  frø af hjulkrone, ærteblomst og grønkål. Jeg har dem bare ikke i farvestrålende poser med dyrkningsvejledning på, men der i mod i kaffefiltre med navnet skrevet på og måske en hyggelig historie hæftet ved i tankerne. 

 

Og så var det ellers i gang med at så og plante. Begrænsningens kunst er svær, når det kommer til grønne spirer og for en sikkerhedsskyld sår jeg altid flere af hver enkel slags. 

5. marts. Af vilde planter såede jeg blandt andet bukkefrø. Flere af frøene såede jeg i gamle salatbøtter. De er praktiske fordi de har en fin højde og med låget lagt let på, holdes fugtigheden i jorden. Det betyder at de små planter kan vokse beskyttet til en start.

9. marts Allerede efter 4 dage var de første frø begyndt at spire.

11. marts Kun 6 dage efter såning er de fleste frø spiret. Når vi arbejder med børn og den del af naturen, der handler om at se ting spire og gro, kan vi med stor fordel anvende frø, der spirer hurtigt. Bukkefrø kunne altså være en mulighed, men også karse er et super børnevenligt frø, med høj spireprocent og hurtigt udvikling fra frø til grøn spire.

21. marts
Godt 2 uger efter de første frø blev sat til spiring er nogle frø spiret fint, mens andre lader vente på sig. Generelt kan siges at de vilde frø fra træer; mirabelstenen, agern og bog lader vente på sig, men det passer måske meget godt med naturen, hvor de store træer tager tid. De små planter, de etårige, de kommer hurtigere fra frø til spire. Her støder vi så ind i årstidens udfordring, for vi er liiiige i det tidlige forår og mange frø havde måske gerne ventet en måned på at blive sået. Eksempelvis solsikkerne, der glædeligt spirer og kraftigt rækker efter solen. Det er lige køligt nok at stille dem i drivhuset, eftersom vi stadig har frost om natten og vinduet i baggangen giver for ensidigt og for lidt lyst, så de strækker sig rigeligt og bliver lange og ranglede. Men de er sået og spiret, om ikke andet, kan jeg så en ekstra portion om et par uger og forhåbentligt få små stærke tætte grønne planter.

Og så er der mikrogrønt, dem der ikke behøver så mange dage for at komme fra frø til spire og ende som grønt indslag på dagens frokost.

Velbekomme

10 dage fra frø til grønt på maden. Smagen af chiagrønt er ikke favorit, nærmest lidt støvet og besk i smagen. Birkes er mere friskt, lidt som et miks af karse og ærtespirer. 

Det er både nemt og hurtigt at så egne spirer til grønt på maden. Et par bakker i vindueskarmen og du kan være selvforsynende på mikrogrønt. 

Og så er det billigt, måske har du forskellige frø i køkkenskabet du kan bruge og ellers er der til mange portioner i en pose karsefrø til få kroner. Oveni kommer klima- og forbrugsdelen i forhold til produktion, energi, transport etc. 

Små spirer i vindueskarmen er ren win win 🌱