I vores bestræbelser på at finde dyr i naturen, som vi kan være nysgerrige på sammen med børnene, er en af vores aktiviteter på biotopen fremstilling af fælder.
En aktivtiet som denne strækker sig over et par dage, men ved at snakke med børnene om, hvilke dyr der går i fælden, om der overhovedet kommer dyr i fælden, kan vi opretholde deres interesse for aktiviteten. Bliver ventetiden for lang kunne vi være små detektiver på jagt efter hvirvelløse dyr. Legepladsen er et godt sted at gå på jagt, da der findes små gemmesteder for dyrene overalt.
Målet for aktiviteter er at børn skal opnå viden om naturbegreber. Hvad er et hvirvelløst dyr, er alle hvirvelløse dyr ens eller hvordan kan vi se forskel. Hvad er en fælde og hvordan fungere den. Vi kan via deres procedurale og episodisk hukommelse styrke deres langtidshukommelse. Den procedurale hukommelse er baseret på repetition og afprøvninger, jo flere repetitioner og afprøvninger, jo bedre lagring. Den episodiske hukommelse sættes i spil, når børnene oplever en konkret episode. Disse oplevelser og børnenes egen fortolkninger lagres gennem kropslige og emotionelle fornemmelser. Den viden der opstår i deres hukommelse, er vigtig for dem i deres fremtidig læring. Det er den viden der kaldes for katalog viden. Katalog viden er den viden, som hvert enkelt individ allerede har. Vi skal som voksne have et vist kendskab til denne viden, da det er den vi skal arbejde videre ud fra. Ved at tage på tur ud i naturen udvider vi ikke blot børnenes analog viden, men stimulere i lige så høj grad deres dialogisk og kropslige viden.
Heidi’s dokumentation for aktiviteten fælder
Børns interesse for at fange dyr på legepladsen er stor. Hvor tit ser vi ikke børnene have dyrene med i deres leg. Børn er nysgerrige og opmærksomme på alt hvad der bevæger sig. De er ikke bange for at bruge deres sanser, når det kommer til at rører ved dyrene.
Planen med aktivitet var at gå i biotopen med mine 4 naturpatruljebørn. Men i takt med den stigende interesse, da diverse ting til turen blev fundet frem, ja så ændrede jeg planen. Jeg besluttede i stedet at give flokken af børn, en mulighed for at gå på opdagelse sammen med os, hvorfor skulle de ”snydes” for læring. Men pga. af personalemangel til en spontan tur ud af huset, blev vi hjemme på legepladsen.
Kigger vi på modellen om læringens tre dimensioner. Er det mig der skaber indholdet, børnenes nysgerrighed (tilegnelse) gør at projektet bliver lærerigt (drivkraften). Ved at individet (børnene og jeg) har et godt samspil, opnår de vigtig viden om omverden (Ejbye-Ernst, 2015, s. 47).
Diverse remedier blev taget med ud på havebordet, to små gennemsigtige urtepotter, et æble og en pære. Ned i de to små urtepotter lå vi syltetøj i det ene og rugbrød i det andet. Vi var nysgerrige på om dyrene var til det søde syltetøj eller den sunde rugbrød. Æblet blev udhulet og i pæren skar vi en fordybning. Gennem hele forberedelsesprocessen gik snakken lystigt. Hvem kunne lide syltetøj, hvordan smager det, kan dyrene li’ det. Ville dyrene kunne krave op af fælderne hvis de faldt i, slog de sig når de faldt ned, savnede de deres familie.
Derefter bevægede vi os rundt på legepladsen. Børnene var med til at udvælge de helt rigtige steder. Æble og pærer under nedfaldne blade, og urtepotterne nedgravet to forskellige steder på legepladsen. Så var der bare tilbage og vente. Tirsdag blev til torsdag, og vi satte jagten ind på fælderne. Vi blev dog mødt af en vis skuffelse. Ingen dyr i hverken pæren eller æblet. Det første glas var tomt, men i glas nr. to var der heldigvis lidt liv. Fælden indeholdt 4 ørentviste, som vi med hjælp af forstørrelsesglas, lupper og krible krables bestemmelsesdug fik få en god snak om. Mens snakken gik fik en af drengene pludselig øje på en regnorm, og vupti lå alle børn på jorden og forsøgte at sno sig som en regnorm. Sådan kan et fokuspunkt hurtig udvikle sig til det næste.
Refleksioner
Jeg tænker, at det at lave fælder med børnene kræver ikke det store udstyr, kik i køkkenet og brug hvad du har. Børnene er meget optaget af processen med at fremstille, udsætte og indsamle fælderne. Vi satte fælderne ud tirsdag og hentede dem først ind torsdag, da onsdag er studiedag. Torsdag morgen blev jeg mødt at børn, der var meget spændte på at skulle ud og samle fælderne ind.
Fælde-aktiviteten er en lang proces, men ved at det er dyr det handler om, tror jeg kan fastholde børnenes interesse.
Fremstilling af fælder
Selvom vi aldrig fangede en regnorm,
kan man jo stadig godt lege man er en regnorm.
Mariannes dokumentation for forløbet
Min tanke var, at vi skulle med de to ældste grupper på tur til min biotop i et par dage. Men det er ikke altid at alt går som tænkt i den pædagogiske praksis. Da der er en del personaler, som er covid positiv og nystartede børn blev forløbet flyttet til vuggestuens legeplads.
Der var god fokus i processen, hvor vi lavede kartoffelfælder, som blev gemt under nogen blade og vi satte en lille skål ned i et hul, der med iver blev gravet, så det var i niveau med græsset.
Mens vi lavede fælder, snakkede vi om hvilke krible krable dyr de kendte. Hvilke erfaringer har de på forhånd og hvilken viden skal jeg koble på, når vi i morgen forhåbentlig har fanget en masse hvirvelløsedyr, som jeg dog vælger at kalde krible krable dyr idet det er noget børnene forstår. Deres kendskab var mest snegle, regnorme og edderkopper, så håber vi finder biller, skolopender og bænkebider udover det.
Jeg vil med udgangspunkt i den induktiv metode sammen med børnegruppen kategoriserer dyrene i forskellige klasser ud fra Friluftsrådets benvifte, som er lavet til de grønne spirer. Derudover ser vi på bestemmelsesdugen i udsnittet “kropsform” og “antal ben”.
Så skete det, vi gik samlet ud til vores kartoffel. Der skete det, som jeg havde forudsagt i denne kulde (der var omkring frysepunktet i morges), nemlig det, at der ikke var andet end 1 dyr i kartoffelfælden og ingen i vores skål.
Afsted på tur og få fælderne placeret. Vi snakkede om, hvor det var bedst at stille fælderne; midt på græsset, måske under bladene eller bag ved et træ. Børn er meget iderige og har mere eller mindre valide begrundelser. Vi nåede til enighed og tilbage var bare at vente og vente og vente og vente. Det er næsten lige så svært at vente på kartoffelfælder som det er at vente på juleaften, i hvert fald hvis man er 3 år og selv har været med til at udhule kartoflerne.
Det er stadig koldt og vi har frost på græsset hver morgen, men der begynder så småt at komme liv i dyrene og vi var så heldige, at en enkelt bænkebider havde fundet vej og gemt sig under kartoflen og en snegl var gået direkte i fælden. Måske der har været flere dyr i fælden, vi ved det ikke, men så er de kravlet deres vej igen.
Udbyttet i fælderne kunne have været større, men det er ikke antallet af dyr, der afgør succesen. Hele vejen igennem var børnene optaget af aktiviteten og vi har aftalt, at når solen skinner lidt mere, så prøver vi igen.
Referenceliste
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm D (2015) Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag
Krible krable bestemmelsesdug kk-bestemmelsesdug-udsnit-a4-150dpi.pdf (sharepoint.com) Bentællernøgle Skolen i Skoven.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar