Pædagogisk aktivitet - Heidi

Opgave C 

Beskrivelse af pædagogisk forløb 

2 Congosnegle ankommet fra Varde. Spændende, godt jeg inden havde sat mig ind i hvordan sådan et par stykker skulle håndteres. Skræmmende, kan jeg holde liv i dem. Ja det kan jeg godt. 

Jeg ville gerne have haft en gruppe børn med i processen omkring opbygning af terrarie, men eftersom sneglene pludselig kom med hjem fra Aabenraa en lørdag aften, fixede jeg selv opbygning af terrarie.  

I stedet har jeg taget børnene med i processen omkring rengøring og vedligeholdelse af terrariet. Dette for at vise børnene, at selv om et dyr ”kun” er dyr, skal de stadig væk passes og plejes.  Jordbunden i et terrarie skal ikke skiftet, blot vendes rundt og luftes. Sneglene har sat deres egen præg på jorden, og skiftes det ud skal de starte forfra. Vi fik sneglene løftet ud på en glasplade, hvor de til stor fornøjelse for dem der ikke lige var med i rengøringen, kunne betragte sneglene. Ved at lade børnene se, forsigtigt føle og dufte til dem, giver vi dem en god analog viden omkring snegle. I børnenes episodiske hukommelse fortolkes og oplagres de episoder, der er baseret på kropslige og emotionelle handlinger. 
Derefter tømte vi terrariet for madrester, vand, pinde, mos og hvad der ellers var deri. Jorden blev vendt, siderne på terrariet blev vasket. Efter endt rengøring blev frisk mad og vand fundet frem og lagt i, pinde mos m.m. blev genetableret. Da sneglene stadig var til stor fryd for nogle af børnene, lod vi dem kravle rundt på glaspladen.  
Børnene var meget optaget af og opmærksomme på om sneglene havde det godt i terrariet. De spurgte ind til hvad de spiser og om ikke de skulle have noget de kunne lege med.  

Ved at jeg gennem det sidste stykke tid har haft mine Congosnegle med i børnehaven, er der blandt 5 drenge opstået en interesse, jeg gerne vil bygge videre på. Jeg vil gennem aktiviteten udvikle deres analog viden, samt deres dialogiske viden ved at undersøge, iagttage og tale om naturen og dens fænomener. Det at vi kommer ud i natur, føler, mærker, ser, hører og dufter den, gør at børnene også gennem deres kropslige viden, får rigtig meget ud af en sådan pædagogisk aktivitet.  

Tiden efter. Vi skal på snegletur. 

Jeg vil med gruppen på de 5 drenge lave et pædagogisk forløb, hvor vi skal ud i naturen og kigge efter snegle. Jeg vil dog lade vores tur favne bredt, nok er det sneglene der er i fokus, men at lade dem være nysgerrige på alle smådyr i naturen, vil udvide deres horisont og gøre udbyttet af turen endnu rigere. 
Turen vil komme til at foregå i nærmiljøet. Bag ved skolen, som ligger overfor børnehaven, er der en lille sø og lidt skov. Her har jeg tilbragt en del tid, da min biotop også ligger i dette område, og derfor ved jeg der er snegle og smådyr at finde.  
De fem drenge jeg tager med på tur, er alle lige startet i børnehaven inden for de sidste 3 måneder. Det er nogle små nysgerrige fyrer, der er klar til at gå på opdagelse for derigennem at lærer verden at kende. 

 

Min rolle  

En god naturoplevelse for børnene er når vi opsøger det spændende og møder gyset hvor oplevelsen kilder lidt i maven, tør jeg, eller tør jeg ikke (Edlev. L. T, 2015 s. 24). 
Jeg er meget opmærksom på at i sådan et forløb er det mig der er den ansvarlige for, for det første at alle materialer er til stede. At alle remidiger er fundet frem og klar til brug. Men også at jeg med min entusiasme, nysgerrighed og ageren er med til at understøtte børnene i at få en god naturoplevelse. Bliver jeg for overfladisk og ikke forbyder mig i aktivitet, vil drengene ikke få nær så meget viden om verden med sig derfra. Ved at jeg giver mig god tid, introducere nye ord og begreber, lade mig gribe af børnenes opmærksomhed, give jeg dem muligheden for fordybelse og er selv en nærværende voksen. Det er disse voksne børnene lærer allermest af.  

 

Referenceliste 

Edlev L.T (2015) Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Forlag Gyldendals