Pædagogisk aktivitet - Marianne

Dyrehold opgave C

Jeg har udarbejdet en aktivitetsplan for de næste 3 måneder i vuggestuen, hvor vi har daglig fokus på congosneglene og pasningen af dem. Som vi i studiegruppen har beskrevet i dyrehold opgave A er et af målene, at børnene lærer at tage hensyn til dyrene og opnår erfaringer og dannelse om, hvordan vi bør behandle naturen. For at opnå det vil jeg afprøve disse tiltag, nogen er beskrevet yderlig ved vores fælles aktiviteter andre skal afprøves i den kommende tid sammen med vores praksisafprøvning. 

 

Jeg har valgt at beskrive forløbet ud fra den didaktiske SMTTE-model: 

Sammenhæng 

Efter en tur i skoven med en gruppe af de ældste vuggestuebørn, hvor de blev meget optaget af sneglene, der lå under bladene. Med udgangspunkt i at følge børnenes spor, vil jeg udvikle deres viden om snegle og andre insekter, de kan finde i skoven og på legepladsen.  

Jeg laver som udgangspunkt aktiviteterne med min gruppe på 4 børn i alderen 1,9-2,8 år.  

Mål 

• -At alle børnene opnår en viden omkring congosneglene 

• -Øge børnenes kendskab til hvirvelløsedyr. Forskelle på biller, regnorme, skolopender og tusindben 

• -At børnene lærer at tage hensyn til sneglene og andre dyr. Opnå erfaring og dannelse om hvordan vi skal behandle dyrene 

Tiltag 

• -Leg med kroppen. Sanse som en congosnegl (Praksisafprøvning) 

• -Observere congosneglene, hvad kan vi se? hvad kan de lide?  

• -Tænke fra jord til bord tanken ind. Så gulerødder og salat (Plantehold logbog) 

• -Hvordan bevæger dyrene sig rundt i naturen (biotop aktivitet: bevæg dig som et dyr) 

• -Lave fælder (grøntsags-/fald fælder) - (biotop aktivitet: fælder), rystemetoden (hvidt lagen), lede under stammer, blade på legepladsen og i skoven 

• -Undersøge forskelle på de forskellige hvirvelløsedyr (biotop aktivitet: fælder) 

• -Fokus på miljø og bæredygtighed, affaldsindsamling i uge 13. Vi er tilmeldt gennem Danmarks naturfredningsforening (Portal - Affaldsindsamlingen) Da der ikke pt er affaldssortering i institutionen, vil vi arbejde på det. Lave kunst af affald vi finder (yt til nyt), bygge en drivbænk af genbrugsmaterialer (K4 opgave) 

• -Give Congosneglene vand med vandforstøveren dagligt og skærer frugt ud til dem. Børnene er både deltagende og perifer deltagende.  

• -Rengøre terrariet en gang om ugen ansvaret er det pædagogiske personales  

• -Læse "krible krable rim for de små" af Lotte Salling 

• -Det er vigtigt at det pædagogiske personale er opmærksom på de forskellige positioneringer i læringsrummet. 

Tegn 

• -Børnene viser glæde ved at være ude 

• -Børnene tager hensyn til dyrene i naturen 

• -Børnene udviser interesse i at finde hvirvelløse dyr 

• -Børnene inddrager dyrene i deres leg og snakke 

• -Børnene selv kommer og gør tegn til at congosneglene skal have vandforstøver og mad  

Evaluering 

• -At vi ser tegn på læring ved at børnene er opmærksomme på at sneglene bliver fodret mm., giver børnene ro i processen.

 

Afprøvning af aktiviteter 

Jeg vil dokumentere vores daglige pleje af congosneglene. Selv de små på knap 1 år er meget fokuseret på vores 2 snegle, en ekstra bonus er at de falder til ro, når vi sammen kigger på sneglene. - en rigtig god afledningsmanøvre i afleveringssituationen. 😊 Jeg tager terrariet ned til et bord, hvor børnene kan sidde rundt om og observere hvordan jeg fjerner sneglenes ekskrementer og rengøring af terrariets sider. Alle er med og jeg har fokus på den perifere deltagelse.  
 

Vi kommunikerer hver gang om, hvad vi kan se på sneglen (Sneglehuset, øjnene, følehorn, åndehul og fod). Vi måler og vejer dem og ser nøje efter om den ene stadig er større end den anden. Børnene laver hypoteser og eksperimenter med de forskellige grøntsager jeg har med. Hvilke grøntsager tror de sneglene bedst kan lide? Børnene bestemmer ved demokratisk afstemning, hvilke grøntsag vi skal prøve at give dem.  

Mens terrariet rengøres, er sneglene ude i en lille plastikbøtte på bordet. For nogen af børnene er det meget grænseoverskridende at de er så tæt på. Mens andre gerne vil prøve at holde en af dem. En enkelt skal lige lære, at man ikke bare skal trykke hårdt på sneglehuset.  

 
Med fokus på det erfaringsbaserede og følelsesmæssige naturdannelses element opnår børnene en viden omkring pleje af vores snegle.  

Pædagogens rolle 

Det er mig, der har ansvaret for den daglige pasning og den ugentlige rengøring. Jeg har lavet en lille formular til mine kollegaer, så de ved præcis hvad de skal gøre de dage jeg har fri. En sidebemærkning til det så minder børnene de voksne om at sneglene også skal have mad og det daglige “regnskovsbad” (vand med forstøveren). Jeg holder øje med om der er æg i så fald vil jeg fjerne største delen af dem. Hvis der kommer så mange unger eller en snegl bliver syg, har jeg fundet ud af den mest humane måde at aflive dem på, er at putte dem i fryseren. Her går de i dvale og kalker åbningen til deres sneglehus til, hvorefter de dør hen.  
I læringsrummet er jeg den instruerende, hvor jeg går foran og viser hvordan vi gør rent hos sneglene. Men inddrager børnene og stiller mig ved siden af, når de skal finde grønt.  

Det er fantastisk at arbejde med dyrehold i praksis og jeg kan allerede se, at børnene tager mere hensyn til de hvirvelløse dyr, som vi møder nu i forhold til før de flyttede ind og vores mål var naturdannede børn. Ser frem til arbejdet de næste måneder.  

 

Litteratur 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag 

Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse. Naturen i barnet- barnet i naturen. Center for børn og natur. Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen (centerforboernognatur.dk)