Perspektivering Dyrehold

 opgave E.

Perspektivering  

Ny viden - Individuel 

Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?  

Heidi 
Snegle som dyrehold. Jeg har aldrig før haft snegle indenfor i mit hjem. Jeg har da kendskab til snegle i naturen. Min viden omkring dem er begrænset, ved dog at de kom frem når det regner, de er nogle klistret væsner, har lange følehorn og at jeg ikke vil have at børnene træder på dem, når vi er på tur. Så at få snegle som dyrehold, har åbnet en ny verden for mig, både som person, men også i mit pædagogiske arbejde.  
Ikke bare jeg finder Congosneglen spændende, børnene i børnehaven er også begejstret.   
Jeg har min gang to dage om ugen i børnehaven. Dyreholdet har givet mig en fin mulighed for netop at skabe nogle rigtige gode relationer til 5 af de nye drenge, der er forholdsvis nystartet i børnehaven. Drengene er fordelt på 2 stuer, men ved at have dem samlet i dyreholdgruppen, bliver der også skabt relationer på tværs af stuerne. Den viden jeg har hvervet mig gennem min researche på Congosneglene, gør at jeg går til forløbet med en tro på, at jeg har noget at udvide drengenes katalogviden med. 
Jane  

Sneglen er ikke et ukendt dyr og med en have fuld af bunddække, kan jeg snildt samle 200 have snegle med hus en regnvejrsdag. Desværre er også både Iberisk skovsnegl og Plettet voldsnegl flyttet ind og finder haven perfekt som opholdssted. Sneglen som dyregruppe er jeg derfor bekendt med men jeg fik naturligt nok øget katalogviden om lige præcis Congosneglen og snegle generelt. Selve konceptet ”dyrehold” er ikke nyt for mig. Vi har af flere omgange haft dyr i børnehaven, ligesom vi herhjemme har haft forskellige dyr, så den praktiske del er ikke ny. Jeg er blevet mindet om vigtigheden i at den voksne er faglig klædt på til arbejdet med dyr. En fiks idé og vupti har børnehaven fået nye beboere, men vi skylder både børn og dyr, at vi sætter os ind i forholdene inden vi anskaffer dyrene og inddrager børnene i det. Dyrehold kan let og enkelt inddrages i det pædagogiske arbejde, hvis vi som pædagoger husker at gøre brug af muligheden og ikke ”bare” har dyr. 

Marianne 
Jeg har i mit arbejde som naturdagplejer haft dyrehold både høns, får, kaniner, marsvin og hund, men arbejdet så intenst med Congosneglene har givet mig meget mere viden. Udover de naturfaglige aspekter, som at undersøge og blive mere nysgerrig på hvordan pasning af disse snegle skal være, har jeg oplevet børnenes nysgerrighed og dybere koncentration omkring plejen.  
Jeg har fået meget ny viden omkring vores dyrehold, Congo snegle, for jeg anede intet om dem inden. Denne fordybelse fra min side, gør at jeg kan give en bred god katalogviden videre til børnene. 

 

Etiske overvejelser 

Er det etisk korrekt at holde tropiske dyr i bur i et helt andet klima, end det de oprindeligt kommer fra? Der kan tales for og imod at holde snegle som vi gør. Et vigtigt element i de etiske overvejelser er, at de voksne har sat sig ind i sneglens levevilkår og behov, for at imødekomme disse bedst muligt. Herunder også hvordan vi skiller os af med sneglene, den dag de ikke længere skal være i børnehaven eller hvis vi pludselig finder 400 snegleæg i terrariet. Når vi har med dyr at gøre er det vigtigt, at vi behandler dyrene etisk forsvarligt, men vi skal også være klar til at tage ansvaret og aflive dyrene på en human måde den dag det bliver nødvendigt af den ene eller anden grund. Når vi taler om død, kan det for børnene være svært at forholde sig til, at voksne de elsker og holder af, lige pludselig ikke er her mere, så er det lettere med en snegl. Der kan være store følelser i spil, men det er trods alt ”kun” en snegl og følelserne stikker ofte ikke helt så dybt. Dyrehold i børnehaven giver børnene en almen dannelse i forhold til dyr generelt, hvordan skal vi omgås dem og behandle dem. Vi må rigtig gerne finde dyr på legepladsen, samle dem ind i bøtter og iagttage og undersøge dem, men vi skal sætte dem tilbage til deres habitat, når vi er færdige.

 

Perspektivering 

Dyreholdet er god mulighed for at tale om, hvordan man skal behandle naturen. Denne naturfaglige dannelse tager udgangspunkt i den erfaringsmæssige læringsproces. Dewey taler om at læringsprocessen foregår i det sociale rum, hvor pædagogen har fokus på at sætte pædagogiske aktiviteter i gang på baggrund af barnets egne interesser og erfaringer (Ejbye-Ernst & Stoholm, 2015).  
Pædagogens positionering er et vigtigt element, når vi kigger på børnenes læringsudbytte. Mikroforskermetoden er et godt redskab, vi som pædagogisk personale kan benytte os af, når vi skal gå forrest og bane vejen for børnenes nysgerrighed og interesse for emnet. Som pædagoger har vi ansvaret for at skabe rammerne, hvori barnet kan tilegne sig viden. Kigger vi på et naturvidenskabeligt perspektiv har vi brug for den voksnes katalogviden, som rammesætning for at børnene har noget konkret at bygge deres oplevelser og erfaringer op på. 

Kigger vi ind i den pædagogiske læreplan i dagtilbudslovens §8, skal vi som pædagoger styrke børnenes almen dannelse og erfaringsoplevelser med naturen. Børnene er meget opmærksomme på, at vores sneglehold har det godt, hvilket overføres til andre dyr ude i naturen.  
Dyrehold i pædagogisk praksis, som et fælles tredje, understøtter ikke bare børnenes naturfaglige dannelse, men også den almene dannelse. Det fællesfokus, som dyreholdet er, gør at børnenes fællesskaber og relationer styrkes. Ikke kun i det øjeblik vi er i aktiviteter, men også i andre sammenhænge. 
Formålet med vores pædagogiske arbejde er at støtte barnets trivsel, den undersøgende tilgang, samt erfaringsmæssige dannelse og forståelse af naturen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2016). 

 

Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til? 

Heidi 
Børnene er vilde med sneglene. Det at børnene har været med inde over snegles tilstedeværelse i børnehaven, har gjort at alle, nogle mere end andre, har fået et tilhørsforhold til dem, er nysgerrige på dem og gerne vil lære mere.   
Lederen er begejstret, når vi er færdige med Natur og udelivsmodulet, vil vores leder gerne have at sneglene flytter permanent ind i børnehaven. Det synes jeg er fedt. 

Jane 
Det er en god mulighed for at inddrage nogle af de børn, der måske ikke normalt deltager så meget.  
Vi har en dreng i børnehaven, der har gået almen indtil nu, men er visiteret til specialskole når han starter i skole efter sommerferien. Det sociale er svært, det er svært at være en del af gruppen, der er mange ting, der er svært, en diagnose peger i retning af autisme. Men han er god til at holde sneglene og hukommelsen er eminent. Hans katalogviden er bedre end de fleste voksnes i børnehaven, når det kommer til sneglene og han blomstrer. Det er ham de andre børn går til, når de har glemt hvor stor sneglene kan blive eller hvor hurtigt de kravler… 

Marianne 
Dyreholdet gav anledning til at der opstod nye fællesskaber og børnene blev bedre til at give plads til hinanden. Sneglens low arousal indvirkning har også gjort, at koncentrationsevnen og aktivitetsniveauet er forbedret. Med aktivitetsniveauet menes der at børn med høj arousal er kommet mere ned i gear og hviler mere i sig selv.  
For nogen børn har dyreholdet gjort, at det er blevet nemmere at blive afleveret om morgenen. 

 

Litteratur:  

Børne- og undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan- rammer og indhold. Emu Den styrkede pædagogiske læreplanRammer og indhold (emu.dk) 

Dagtilbudsloven §8, de pædagogiske læreplaner Dagtilbudsloven (retsinformation.dk) 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2016). Natur og naturfaglig dannelse i dagtilbud. I: D.T. Gravesen (red.) pædagogik i dagtilbud (s.503-521). Hans Reitzels forlag