Praksisafprøvning

Congosnegle 

Vi tager udgangspunkt i dagtilbud 0-6 år med fokus på de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. Vi har hver især aftalt med vores arbejdsplads en tidsplan for, hvornår vores praksisafprøvning løber af stablen. Grupperne vi arbejder med, er på 4-6 børn, så vi har mulighed for at være nærværende overfor alle børn og styrke det nære fællesskab. 

Forløb 

Vi tager udgangspunkt i sneglens sanser og giver børnene mulighed for at afprøve de forskellige sanser i praksis. Børnene stifter bekendtskab med sneglens syns, høre, smags og muskelled sanser. Børnene får en fornemmelse af hvordan sneglens sanser fungerer og får tilmed stimuleret deres egne sanser. Vi har snakket frem og tilbage om hvordan forløbet skal gennemføres. Skal alle sanser gennemgås på en formiddag, skal sanserne deles op over flere dage. Skal sansen og opgaven følge hinanden, eller kan sanserne gennemgås over flere dage, og forløbet sluttes af med formiddag på legepladsen, hvor alle opgaverne løses. Praksis afhænger af hvilken børnegruppe vi arbejder med i de forskellige huse og hvilke muligheder vi har for at gå fra i den lille gruppe. Vi vil derfor gå til opgaven lidt forskelligt og med forskelligt tidsperspektiv, men som minimum gå i dybden med en sans og gerne flere. 

Det er vigtigt vi undervejs i forløbet stiller åbne og produktive spørgsmål, for at tune os ind på børnenes analog viden. Hvordan ser en snegl ud? Er der forskel på snegle/ hvordan er de forskellige? Hvordan tror du en snegl kommer frem? Hvor er sneglens øjne? Hvordan tror du sneglen ser/hører/spiser? Afhængig af børnegruppens alder kan vi måske arbejde med at forudsige og hjælpe børnene til at søge svarene. 
 

Sanserne og hvordan vi vil inddrage børnene i disse 

Øjnene
En snegl har mildes talt ikke et særlig godt syn. En snegls øjne sidder på spidsen af de to længste stilke, en lille sort prik indikerer øjnene. Den kan bevæge disse stilke rundt i forskellige retninger i forhold til hinanden, men øjnene kan kun se ca. 20 cm frem.
I vores materiale til at synliggøre sneglens syn, har vi i kassen sikkerhedsbriller, som dem vi kender fra nytårsaften. Glasset på disse er blevet slebet med sandpapir, hvilket gør at synet gennem dem bliver meget sløret. Børnene skal nu med brillerne på udføre en opgave, hvor der skal skelnes mellem sorte og hvide cirkler.  

Øre
Har en snegl overhovedet øre? Nej, en snegl er stok døv. Til gengæld mærker den med de to nederste stilke vibrationerne i luften. På den måde kan den mærke om der er mennesker eller andet den skal være opmærksom på, på vej.
En måde vi kan visualisere over for børnene på hvordan snegle fornemmer sige omgivelser, er ved at udstyrer dem med et sæt ørebøffer. På den måde kan vi udelukke deres høresans, og de skal i stedet fornemme vibrationerne i omgivelserne. Disse vibrationer kommer ved, at vi voksne eller nogle af børnene, står bag ved barnet med ørebøfferne og tramper hårdt i jorden eller klapper i hænderne. 

Mund
Sneglens mund sidder på undersiden af sneglens hoved. Den har en meget ru tunge, som den bruger til at raspe maden i stykker med, lidt ligesom det rivejern vi kender fra køkkenet.
Vi vil introducere et rivejern for børnene, hvor de først kan se og mærke hvor ru det er. Efterfølgende vil vi lade børnene raspe lidt grønsager med rivejernet og lade dem prøve at fornemme hvordan det er at få raspet grønsager i munden.

 

Snegle
musklen er mega stærk, den kan trække sig egen vægt mindst 10 gang. For at børnene kan få en fornemmelse af stærk en snegl er, kan man udfolde en stor presenning på græsplænen, lade 10 børn sætte sig og 1 barn, der skal prøve at trække de andre. 

Slim
Sneglen producerer slim for at den kan lave de glidende bevægelser fremad. Ligesom det er slimen der gør, at den kan snegle sig op af
siderne i terrariet og snegle sig hen over loftet med sneglehuset hængende nedad.
En aktivitet for at visualisere slimen er selv at fremstille slim af kartoffelmel og vand. 

 

Didaktiske planlægning 
I vores didaktiske planlægning tager vi udgangspunkt i de naturvidenskabelige kompetencer. Vi vil:  

• - Observere Congo sneglen, hvor er sneglens øre, mund m.m. 

- Undersøge hvordan sneglens sanser fungerer på børnenes egen krop.  

- Eksperimenterende tilgang til hvordan sneglens sanser fungerer 

- Bruge udstyr/redskaber for at kunne illustrere sanserne for børnene 
- Stille spørgsmål, hvor vi med åbne spørgsmål vil vække børnenes interesse, samt få en viden om hvor langt de er i deres forståelse for snegle 

Læringsudbytte
Børnene kommer omkring de forskellige vidensformer i arbejdet med sneglens sanser, samtidig med at de får en større forståelse for dyrene og en almen naturdannelse. Vi vil gerne se, at børnene også udviser omsorg for andre dyr. Børnene får en forståelse for, at de gerne må finde dyrene på legepladsen, have dem med i deres lege, men at de skal tilbage til deres eget habitat efterfølgende.  

Refleksioner   
I arbejdet med sneglene i den lille børnegruppe, skal vi have fokus på processen og det læringspotentiale der ligger gemt her, fremfor selve produktet. Ligesom det er vigtigt vi er opmærksomme på muligheden for perifer deltagelse for børnene og accepterer denne. Nogle børn vil springe med i alle aktiviteter, mens andre kan have brug for at iagttage inden de selv er deltagende, især i aktiviteter som disse hvor vi bruger sig selv. Vores tilgang til sneglene er naturvidenskabeligt i den forstand at vi kigger på sneglens anatomi og sanser, men vi vil bringe forskellige pædagogiske virkemidler ind over når vi arbejder med fælles tredje og low arousal.

  

Evaluering 

Vi vil tage udgangspunkt i naturdannelsens fem elementer 

Litteratur 

Grundbogen: Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis.  

Inspiration fra Hindsgavl dyrehave, Middelfart. De har udarbejdet en kasse med aktiviteter omkring snegle. 

Børns Naturdannelse | Friluftsrådet (friluftsraadet.dk)