Plantehold

Det er næsten magisk, at et lille bitte frø, under de rette betingelser, kan vokse sig stor og stærk på forholdsvis kort tid. At det lille bitte frø selv kan blive til en plante, der sætter blomster og frugter med nye frø. Selve meningen med frøet. 

Opgaven skal anskues udfra et naturvidenskabeligt synspunkt, men Anders Garff siger det så fint i sangen "Septembers himmel er så blå"

At flyve som et forårsfrø,
for sommerblomst at blive,
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.

Det er et kort liv frøet lever, men det indgår på fineste vis og har en vigtig plads i økosystemet, uanset hvilket frø vi taler om

Vi har valgt at plante følgende:

	Heidi	Marianne	Jane
Køkken	Avocadosten i vand	Salat	Bukkefrø
	Stjerneanis	Stjerneanis	Stjerneanis
	Peber (rød)	Chili (Habanero)	Sennepskarse
	Ananaskirsebær	Ananaskirsebær	Ananaskirsebær
	Hvidløg i potte	Hvidløg friland	Hvidløg regrow
		Chili (mild)	Ingefær
		Mango
Natur	Kastanje	Allum	Kartebolle
	El	El	Mirabelle
	Æbleskrog	Solsikke	Mose
	F.eks	Lupin	Lupin
	Kirsebær	Spørge	Asparges
		Ahorn	Ahorn
Frøpose	Græskar	Græskar	Græskar
	Ærter	Ærter	Ærter
	Tagetes	Squash	Solsikke
	Solsikke	Gulerødder	Lathyrus
	Cantaloupe melon	tomater	Studenter nelliker
			Stevia
		Kartofler	Quinoa
Mikrogrønt			Chia
			Birkes

Vi har valgt en lang række forskellige frø til vores plantehold, men fælles vil vi have fokus på græskar og hvidløg. Græskar er sået fra frøpose, mens hvidløget er fed fra et hvidløg købt i en dagligvarebutik. I forbindelse med hvidløget har vi valgt forskellige fremgangsmetoder og vil kigge på både indendørs og friland samt muligheden for at dyrke den som regrow.

Naturfaglige overvejelser på bloggen 

Et frø er forstadiet til en plante, som bliver dannet ved bestøvning. Bestøvningen kan ske ved at et insekt indsamler pollen, som den afleverer fra en hanblomst til en hunblomst, pollen kan også overføres ved brug af vind eller vand (Toogood, 2000 s. 17).  

Frøet indeholder en frøskal med en kim, som er det nye plantefoster og eventuelt noget frøhvide indeni.  

Kimen består af: 

-kimrod 

-kimknop 

-kimblade 

-kimstængel  

Figur fra Engell, 2013

Frøet ligger i dvale og spirer først, når forholdene er optimale til vækst. Dog er der en del frø fra træer, der skal udsættes for bestemte forhold, som f.eks kulde, inden de spirer. De er i frøhvile. For at frøet kan spire, har det behov for: vand, ilt, varme, vækstmedie og måske lys alt efter hvilke frø.

Økosystemer økosystemer

Det er blevet meget populært at lave planteterrarier. Et lukket, åbent eller delvist lukket økosystem under glas. Et økosystem er et meget fintfølende system og det kan derfor være svært at lave et fuldstændig lukket system, hvor man let risikerer at luftfugtigheden bliver for høj og planterne rådner. Et delvist åbent planteterrarie giver et fint indblik i økosystemets processer med vand, lys og næringsstoffer.  

Et økosystem bruges til at beskrive de forskellige elementer, der indgår i naturen. Alt levende i naturen indgår i et økosystem og er på den måde i et gensidigt afhængighedsforhold. Et økosystem består af både producenter, konsumenter og nedbrydere. Planten optager lysenergi fra solen og kuldioxid (CO2) fra luften (fotosyntese) samt næringssalte, kulstoffer og vand fra jorden, samtidig udskiller planten ilt (O2) og fungerer som fødekilde for planteædere og nedbrydere. Kuldioxid er den luft vi mennesker ånder ud af kroppen, men ikke kan tåle at indånde i ren form, vi har derfor brug for planterne til at omdanne CO2 til O2 (Skoven i skolen/content/fotosyntese). 

I vores plantehold har vi kigget på græskar og økosystemer. Frøene lægges i jorden og i første omgang optager frøet vand nok til at sprænge frøskallen, hvorefter frøet også kan begynde at optage næringstoffer fra jorden. Gennem etableringen til en plante vil den optage sollys og kuldioxid (fotosyntese), samtidig med at den afgiver ilt. Planten optager energi fra solen og kuldioxid fra luften, fra jorden optages næringsstoffer og vand. I planten omdannes det til sukker (glukose) og ilt der udskilles. Glukosen omdannes til stivelse, som planten bruger til at opbygge celler og derved vokse. Indtil den bliver stor og gammel, knækker eller visner og fortærres af nedbrydere i jorden, der omdanner den til næringsstoffer, som en ny plante så kan optage.

Let fortegnet økosystem for en græskarplante. Dertil kommer at græskar bærer hanblomster (samlede opretstående) og hunblomster (åbnede) og derfor har brug for bestøvning for at sætte frugter.

Dyrkningsforhold

Forskellige dyrkningsforhold giver som oftest forskelligt resultat. Som ved mange andre emner kan der søges i utallige mængder af faglitteratur og informationer i bøger og på nettet, hvilket kan være en rigtig god indgangsvinkel til hele emnet omkring dyrkning. John Dewey talte om learning by doing i forhold til arbejdet med børn, men det gør sig også gældende når vi arbejder med planter og har et ønske om at blive en lille smule fortrolig med fagområdet. Vi skal afprøve og se hvordan de forskellige dyrkningsforhold påvirker spiringsprocenten og udbyttet. Vi har alle tre sat hvidløg, men vi har givet løget forskellige vækstbetingelser i det de er sat både ude og inde, dertil kommer at klimaet måske ikke er ens på Fyn og i Vestjylland, hvilket også vil påvirke væksten. Ligesom vi udendørs både kan have løget på friland og drive den frem ved at dække den til og på den måde skabe en drivbænk over planten. Det samme gør sig gældende indendørs for vore andre frø, hvor det kan være en fordel at dække beholderen let med plast, så vi minimerer fordampningen og undgår udtørring. Det er dog vigtigt at fjerne låget når de første kimblade er kommet frem, lige pludselig går det hurtigt og vi risikerer at planternes vækst hæmmes af låget eller rådner på grund af for høj luftfugtighed. 

En have, hvor jorden er stivfrossen eller stadig for kold til de små planter, og hvor solen end ikke er længe nok på himlen til at give planterne varme, kan ikke holde os fra allerede nu at gå i gang med de første spæde skridt mod en grøn, frodig og selvforsynende have. 

litteratur

Bendix, M. (u.å.). Fotosyntese. Fotosyntese | skoven-i-skolen.dk

Engell, K. (2013, 13. juni). Kim (forstadiet til en ny plante) den store danske leksikon kim – forstadiet til en ny plante | lex.dk – Den Store Danske 

Thomsen, K. (u.å.). frø og spiring, hvad er et frø, og hvordan spirer det? Frø og spiring | skoven-i-skolen.dk 

Toogood, A. (2000) . Politikens bog om planteformering. Politikens forlag