onsdag den 2. februar 2022

1-2-3 kram et træ

1-2-3 kram et træ 🌳 

Med udgangspunkt i Deweys erfaringsbaserede læreproces, hvor vi tager udgangspunkt i børnenes interesser og erfaringer, vil vi med en legende tilgang præsentere aktiviteten "1-2-3 Kram et træ"(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 76).  

Dette for at støtte, styrke og give børnene kropslige erfaringer med naturen og vores bevaring af den.
Kigger vi ind i dagtilbudsloven §8, som omhandler den pædagogiske læreplan, er det pædagogens opgave at understøtte barnets nysgerrighed indenfor "Natur, udeliv og science. "
 

 
Til planlægning, evaluering og gennemførelse af aktiviteten bruges Frode Boye Andersen didaktiske SMTTE-model (Mathiesen & Hauer, 2015. S.308). 


Sammenhæng 

Den ældste gruppe vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn.  


Mål 


At børnegruppen får en udvidet viden om krammets betydning. Vi har inden vi tager i skoven talt om, hvad et godt kærligt kram er. Gruppen har gode sociale egenskaber og har en viden om at kram er noget vi bruger, når vi vil andre det godt. F.eks. hvis én er ked af det, så giver vi et kram. Hvis der opstår konflikter, kan kram også bruges for at blive venner igen. 


Tiltag 

Vi samles ved et X, der er lavet af 2 pinde fundet i skoven. Udgangspunktet er, at vi skal være gode ved naturen, derfor er det mest naturlige at gøre, at give træerne et kram. Hvert barn skal udvælge sig et træ, som de vil give et kram.
Vi taler ud fra dialogisk kommunikation, med fokus på det fælles tredje, som i dette tilfælde er træet. Vi bruger vores nysgerrighed, ved at undersøge træet. Er det hård/blød, glat/ru eller hvordan føles det (Madsen, 2015. S.500).
 

 
Hvis man laver aktiviteten med en gruppe større børn, kan de få bind for øjnene og blive ført hen til et træ. Barnet skal mærke efter og finde detaljer på træet som gør, at h*n kan finde det, når synet er tilbage igen. Der er lavet undersøgelse, der viser, at når eksempelvis synssansen fjernes andre sanser skærpet.  


Tegn 

At børnene viser nydelse ved at kramme et træ. Det kan enten være ved glæde vha. Ansigt- og kropsmimik eller nydelse med lyde.
At børnene tænker over, at de skal være gode ved træerne og referere det til at være gode ved naturen generelt.
 


Evaluering 

At børnene viser tegn på glæde og de næste gang vi er på tur, viser "omsorg" for naturen.  


 

Mariannes dokumentation:  

Har fået en skriftlig tilkendegivelse af forældre til at bruge billeder og video af deres skønne børn. Tak for det 😉   











Da vi ugen efter gik i skoven, fandt et af børnene en dåse, der lå i naturen. "Ej Marianne se!! Vi skal være gode ved naturen ikke?" ... Fantastisk, så giver det hele mening. Det skal lige siges, at pigen der sagde det, har en mor som er naturvejleder, så hun havde i forvejen god dialogisk viden.
Efter denne oplevelse tilmeldte jeg naturligvis vuggestuen til den årlige affaldsindsamling i uge 13
 

Henvisning 

Ejbye-Ernst, N. &Stokholm, D. (2015). Naturfaglig dannelse. I: N. Ejbye-Ernst &D. Stokholm (rød). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis. (s. 68-80). Hans Reitzels 


Madsen, B. (2015). Dialogisk kommunikation, 22.5. I: D.T.Gravesen (rød) Pæddagogik- introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s. 500-503). Systime erhverv 


Mathiesen, F. &Hauer, H. (2015). Krammepapegøjer- pædagogisk praksis, som inddrager kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser. I: D.T.Gravesen (rød) Pædagogik- introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s. 308-309). Systime erhverv 


Bevæg dig som et dyr

Med udgangspunkt i de dyr, som findes på vores biotoper, vil vi lave en motorik terning. Inspirationen har vi fundet på www.kriblekrable.dk 


Vi vil til planlægning, evaluering og gennemførelse af aktiviteten bruge Frode Boye Andersen didaktiske SMTTE-model (Mathiesen & Hauer, 2015. S.308). 


Sammenhæng 

Vi vil lave aktiviteten med de 0-6 årige. De mindste vuggestuebørn er deltagende perifer i aktiviteten.  


Mål 

At børnene får en viden omkring hvordan forskellige hvirvelløsedyr, bevæger sig. Dette gøres ved at bruge en enaktiv tilgang til læring, hvor vi bruger kroppen til at lære (Fredens, 2018). Det pædagogiske personale er deltagende i aktiviteten, så de yngste er med ud fra deres spejling af hvad vi gør.  


Tiltag 

Børnene skiftes til at kaste terningen og viser hvilket dyr, vi nu skal bevæge os som. De mindste i vuggestuen kan deltage ved at kaste og observere de andre børn.  


Tegn 

At børnene synes aktiviteten er sjov. Udviser glæde med smil og grin.  
At børnene vil bruge deres kroppe og bliver opmærksomme på dyrene i naturen.  
 


Evaluering 

At vi ser nogen af de tegn vi har.  

At børnene ved eget initiativ vil lege med terningen.   







Dokumentation 

Marianne: 

Jeg havde en lille gruppe af de ældste børn i vuggestuen samlet. Først præsenterede jeg de 6 dyr for dem. Vi talt om hvilket dyr det var og hvordan de troede, dyret bevægede sig rundt. Da først de havde øvet sig med kroppen i at bevæge sig som dyrene, slog vi med terningen.
Jeg var meget imponeret over, at de kunne koncentrere sig om det i 20 minutter. Det sværeste for dem var at skulle skiftes til at slå 😁 . Den øvelse skal de igennem mange gange, inden de besidder de evnen siger min erfaring mig.
 



Heidi:


Min målgruppe er en smule ældre end Mariannes. Jeg havde 4 børn i alderen 4-6 år med på vores biotop. For at udfordre min målgruppe lidt mere, havde jeg med udgangspunkt i de dyr vi havde fundet på biotopen, printet billeder ud med de fundne dyr og på ført hvert enkelt billede med et nr. fra 1-6. Men en stor skumterning skiftes børnene til at slå. Ud fra hvilket tal terningen vidste, skulle børnene nu finde de nr. på tegningen der passede dertil. På billedet var skrevet hvilken bevægelsesform dyret havde, og børnene skulle enten i fællesskab eller individuelt udfører opgaven. 


Børnene gik til opgaven med go energi, der kom mange gode grin og gakkede gangarter ud af det.  


                
Der kastet med skumterning         Hvilket tal passer til tegningen        Tusindbenet er ved at blive dannet



                             

                      


                         En flok heste kommer galopperne                       Den 8 benede edderkop





Henvisning 

Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest. Hans Reitzels 


kriblekrable-terning-tegninger.pdf  klar til udskift lavet af Jane Locht


Mathiesen, F. &Hauer, H. (2015). Krammepapegøjer- pædagogisk praksis, som inddrager kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser. I: D.T.Gravesen (rød) Pædagogik- introduktion til pædagogens grundfaglighed. (s. 308-309). Systime erhverv 


tirsdag den 1. februar 2022

Biotop Jane

Biotop /Jane

Biotop, et lille område i det store økosystem. Skov, strand, sø, tæt buskads eller åbne vidder. Nåletræer eller løvtræer. Mulighederne er mange, men valget for min biotop faldt naturligt på en lille sø i nærheden. Her er både vand og buskads med træer, bagved ligger dyrket agerjord og rundt om anvendes jorden til fodboldbaner. En lille grøn oase midt i alt det dyrkede og kultiverede. Findes her mon planter, der ikke er plantet af menneskehænder og hvad med dyrene, kan de finde vej henover de grønne fodboldbaner.

Første besøg på biotopen skete i snevejr. Sådan en dag, hvor vejret er gråt i gråt og man tænker, om himlen mon igen viser sin blå farve og lader solen skinne.


En gåtur rundt om søen, lidt traven frem og tilbage og jeg fandt mit "point-of-view". Den lille plet som skal være mit ståsted, når jeg de næste måneder betragter naturens forvandling.

Set lidt fra oven, er biotopen mest grøn i grøn med lidt blå nuancer i vandet. Jorden omkring søen er dækket af græs og visne blade. Buskadset er vissent og brunt at kigge på endnu. Fodboldbanerne står knivskarpe, men lyden af børnene mangler, det er for koldt endnu.
















Men kigger man godt efter er vintervejret ikke bare gråt i gråt og naturen ikke brun i brun. Et fantastisk farvespil. Her er god mulighed for at tale om farver med børnene, om forskellige teksturer og strukturer på planter, blade, græs, bark, sand og jord. Vi skal mærke, røre, føle, lugte, smage - vi skal sanse naturen. Keld Fredens taler om læring med kroppen forrest og det gør sig om noget gældende i naturen, hvor vi har rig mulighed for at mærke tingene med og på kroppen. Vi kan forklare meget for børnene, men vinden skal mærkes i ansigtet, bunken af blade skal kastes højt i luften igen og igen, regnormens bløde krop skal føles med barnefingre og de små grønne skovsyrer skal smages på. Vi skal snakke om tingene, lege dem, tegne og male dem, forme det i ler og synge om det, vi skal opleve det og selv mærke det. En enaktiv tilgang øger chancen for at fange alle børn med emnet.










Tanker fra biotopen
Jeg tror, og dette står helt for egen regning, at når børn møder voksne, der besidder både bred og dyb katalogviden lytter de, fordi de skal. Er barnet der i mod så heldig, at bruge tid med voksne, der besidder både katalogviden, men samtidig analog viden, så optages barnet af emnet. Når den faglige viden ikke kun er tillært, men indlært gennem egen praksis, skabes grundlaget for god faglig vidensformidling. Det hele naturligvis krydret med en stor portion dialogisk viden, så næste generation får lov at lære i praksis.

Som pædagoger kan vi ikke besidde uanede mænger af analog viden indenfor alle områder, men vores samvær med børnene må ikke alene bygge på katalogviden, hvis ønsket er at skabe oprigtig interesse for naturen hos barnet. 
Som pædagog kan det derfor være en fordel at have almen bred interesse og deraf en bred almen viden. En smule katalogviden indenfor alle felter, ikke nødvendigvis på akademisk niveau, men i børnehøjde. 

Jeg håber min biotop og mine skriv her på bloggen vil afspejle en almen interesse for naturen. Man skal ikke færdes længe i naturen for at opdage et væld af små mirakler og fantastiske skabninger. Det er svært ikke selv at blive grebet, når man læser om, hvordan dyr og planter tilpasser sig levesteder og hinanden, hvordan tingene gensidigt påvirker i alle retninger. Men vi skal også huske at være stille i naturen, gøren tiden langsom for børnene, så de kan se og høre alle de eventyr naturen fortæller...



Aftryk i sneen hos Heidi

 

Sne i det Nordjydske


Et let drys af nysne over Nordjylland, skabte de bedste betingelser for at gå på jagt efter dyreaftryk. Men en tur rundt på biotopen gav desværre intet resultat, selv om det var først på formiddagen, skulle man jo nok synes dyrerne var oppe :-) 



Til gengæld mødte jeg disse to herrer på min tur, de havde deres helt egen fest i sneen, og satte nogle fine aftryk. 


Hestene, som jo er et af mine 10 dyr på min biotop, tog det mere afslappet og nød sneen sammen med en god gang hø.





Logbog - Biotop - Heidi

  En sidste opdatering af min biotop.     Vinter bliver til forår, forår bliver til sommer, sommer bliver til efterår og efterår bliver til ...