Perspektivering Dyrehold

 opgave E.

Perspektivering  

Ny viden - Individuel 

Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?  

Heidi 
Snegle som dyrehold. Jeg har aldrig før haft snegle indenfor i mit hjem. Jeg har da kendskab til snegle i naturen. Min viden omkring dem er begrænset, ved dog at de kom frem når det regner, de er nogle klistret væsner, har lange følehorn og at jeg ikke vil have at børnene træder på dem, når vi er på tur. Så at få snegle som dyrehold, har åbnet en ny verden for mig, både som person, men også i mit pædagogiske arbejde.  
Ikke bare jeg finder Congosneglen spændende, børnene i børnehaven er også begejstret.   
Jeg har min gang to dage om ugen i børnehaven. Dyreholdet har givet mig en fin mulighed for netop at skabe nogle rigtige gode relationer til 5 af de nye drenge, der er forholdsvis nystartet i børnehaven. Drengene er fordelt på 2 stuer, men ved at have dem samlet i dyreholdgruppen, bliver der også skabt relationer på tværs af stuerne. Den viden jeg har hvervet mig gennem min researche på Congosneglene, gør at jeg går til forløbet med en tro på, at jeg har noget at udvide drengenes katalogviden med. 
Jane  

Sneglen er ikke et ukendt dyr og med en have fuld af bunddække, kan jeg snildt samle 200 have snegle med hus en regnvejrsdag. Desværre er også både Iberisk skovsnegl og Plettet voldsnegl flyttet ind og finder haven perfekt som opholdssted. Sneglen som dyregruppe er jeg derfor bekendt med men jeg fik naturligt nok øget katalogviden om lige præcis Congosneglen og snegle generelt. Selve konceptet ”dyrehold” er ikke nyt for mig. Vi har af flere omgange haft dyr i børnehaven, ligesom vi herhjemme har haft forskellige dyr, så den praktiske del er ikke ny. Jeg er blevet mindet om vigtigheden i at den voksne er faglig klædt på til arbejdet med dyr. En fiks idé og vupti har børnehaven fået nye beboere, men vi skylder både børn og dyr, at vi sætter os ind i forholdene inden vi anskaffer dyrene og inddrager børnene i det. Dyrehold kan let og enkelt inddrages i det pædagogiske arbejde, hvis vi som pædagoger husker at gøre brug af muligheden og ikke ”bare” har dyr. 

Marianne 
Jeg har i mit arbejde som naturdagplejer haft dyrehold både høns, får, kaniner, marsvin og hund, men arbejdet så intenst med Congosneglene har givet mig meget mere viden. Udover de naturfaglige aspekter, som at undersøge og blive mere nysgerrig på hvordan pasning af disse snegle skal være, har jeg oplevet børnenes nysgerrighed og dybere koncentration omkring plejen.  
Jeg har fået meget ny viden omkring vores dyrehold, Congo snegle, for jeg anede intet om dem inden. Denne fordybelse fra min side, gør at jeg kan give en bred god katalogviden videre til børnene. 

 

Etiske overvejelser 

Er det etisk korrekt at holde tropiske dyr i bur i et helt andet klima, end det de oprindeligt kommer fra? Der kan tales for og imod at holde snegle som vi gør. Et vigtigt element i de etiske overvejelser er, at de voksne har sat sig ind i sneglens levevilkår og behov, for at imødekomme disse bedst muligt. Herunder også hvordan vi skiller os af med sneglene, den dag de ikke længere skal være i børnehaven eller hvis vi pludselig finder 400 snegleæg i terrariet. Når vi har med dyr at gøre er det vigtigt, at vi behandler dyrene etisk forsvarligt, men vi skal også være klar til at tage ansvaret og aflive dyrene på en human måde den dag det bliver nødvendigt af den ene eller anden grund. Når vi taler om død, kan det for børnene være svært at forholde sig til, at voksne de elsker og holder af, lige pludselig ikke er her mere, så er det lettere med en snegl. Der kan være store følelser i spil, men det er trods alt ”kun” en snegl og følelserne stikker ofte ikke helt så dybt. Dyrehold i børnehaven giver børnene en almen dannelse i forhold til dyr generelt, hvordan skal vi omgås dem og behandle dem. Vi må rigtig gerne finde dyr på legepladsen, samle dem ind i bøtter og iagttage og undersøge dem, men vi skal sætte dem tilbage til deres habitat, når vi er færdige.

 

Perspektivering 

Dyreholdet er god mulighed for at tale om, hvordan man skal behandle naturen. Denne naturfaglige dannelse tager udgangspunkt i den erfaringsmæssige læringsproces. Dewey taler om at læringsprocessen foregår i det sociale rum, hvor pædagogen har fokus på at sætte pædagogiske aktiviteter i gang på baggrund af barnets egne interesser og erfaringer (Ejbye-Ernst & Stoholm, 2015).  
Pædagogens positionering er et vigtigt element, når vi kigger på børnenes læringsudbytte. Mikroforskermetoden er et godt redskab, vi som pædagogisk personale kan benytte os af, når vi skal gå forrest og bane vejen for børnenes nysgerrighed og interesse for emnet. Som pædagoger har vi ansvaret for at skabe rammerne, hvori barnet kan tilegne sig viden. Kigger vi på et naturvidenskabeligt perspektiv har vi brug for den voksnes katalogviden, som rammesætning for at børnene har noget konkret at bygge deres oplevelser og erfaringer op på. 

Kigger vi ind i den pædagogiske læreplan i dagtilbudslovens §8, skal vi som pædagoger styrke børnenes almen dannelse og erfaringsoplevelser med naturen. Børnene er meget opmærksomme på, at vores sneglehold har det godt, hvilket overføres til andre dyr ude i naturen.  
Dyrehold i pædagogisk praksis, som et fælles tredje, understøtter ikke bare børnenes naturfaglige dannelse, men også den almene dannelse. Det fællesfokus, som dyreholdet er, gør at børnenes fællesskaber og relationer styrkes. Ikke kun i det øjeblik vi er i aktiviteter, men også i andre sammenhænge. 
Formålet med vores pædagogiske arbejde er at støtte barnets trivsel, den undersøgende tilgang, samt erfaringsmæssige dannelse og forståelse af naturen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2016). 

 

Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til? 

Heidi 
Børnene er vilde med sneglene. Det at børnene har været med inde over snegles tilstedeværelse i børnehaven, har gjort at alle, nogle mere end andre, har fået et tilhørsforhold til dem, er nysgerrige på dem og gerne vil lære mere.   
Lederen er begejstret, når vi er færdige med Natur og udelivsmodulet, vil vores leder gerne have at sneglene flytter permanent ind i børnehaven. Det synes jeg er fedt. 

Jane 
Det er en god mulighed for at inddrage nogle af de børn, der måske ikke normalt deltager så meget.  
Vi har en dreng i børnehaven, der har gået almen indtil nu, men er visiteret til specialskole når han starter i skole efter sommerferien. Det sociale er svært, det er svært at være en del af gruppen, der er mange ting, der er svært, en diagnose peger i retning af autisme. Men han er god til at holde sneglene og hukommelsen er eminent. Hans katalogviden er bedre end de fleste voksnes i børnehaven, når det kommer til sneglene og han blomstrer. Det er ham de andre børn går til, når de har glemt hvor stor sneglene kan blive eller hvor hurtigt de kravler… 

Marianne 
Dyreholdet gav anledning til at der opstod nye fællesskaber og børnene blev bedre til at give plads til hinanden. Sneglens low arousal indvirkning har også gjort, at koncentrationsevnen og aktivitetsniveauet er forbedret. Med aktivitetsniveauet menes der at børn med høj arousal er kommet mere ned i gear og hviler mere i sig selv.  
For nogen børn har dyreholdet gjort, at det er blevet nemmere at blive afleveret om morgenen. 

 

Litteratur:  

Børne- og undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan- rammer og indhold. Emu Den styrkede pædagogiske læreplanRammer og indhold (emu.dk) 

Dagtilbudsloven §8, de pædagogiske læreplaner Dagtilbudsloven (retsinformation.dk) 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2016). Natur og naturfaglig dannelse i dagtilbud. I: D.T. Gravesen (red.) pædagogik i dagtilbud (s.503-521). Hans Reitzels forlag 

 

Praksisafprøvning

Congosnegle 

Vi tager udgangspunkt i dagtilbud 0-6 år med fokus på de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. Vi har hver især aftalt med vores arbejdsplads en tidsplan for, hvornår vores praksisafprøvning løber af stablen. Grupperne vi arbejder med, er på 4-6 børn, så vi har mulighed for at være nærværende overfor alle børn og styrke det nære fællesskab. 

Forløb 

Vi tager udgangspunkt i sneglens sanser og giver børnene mulighed for at afprøve de forskellige sanser i praksis. Børnene stifter bekendtskab med sneglens syns, høre, smags og muskelled sanser. Børnene får en fornemmelse af hvordan sneglens sanser fungerer og får tilmed stimuleret deres egne sanser. Vi har snakket frem og tilbage om hvordan forløbet skal gennemføres. Skal alle sanser gennemgås på en formiddag, skal sanserne deles op over flere dage. Skal sansen og opgaven følge hinanden, eller kan sanserne gennemgås over flere dage, og forløbet sluttes af med formiddag på legepladsen, hvor alle opgaverne løses. Praksis afhænger af hvilken børnegruppe vi arbejder med i de forskellige huse og hvilke muligheder vi har for at gå fra i den lille gruppe. Vi vil derfor gå til opgaven lidt forskelligt og med forskelligt tidsperspektiv, men som minimum gå i dybden med en sans og gerne flere. 

Det er vigtigt vi undervejs i forløbet stiller åbne og produktive spørgsmål, for at tune os ind på børnenes analog viden. Hvordan ser en snegl ud? Er der forskel på snegle/ hvordan er de forskellige? Hvordan tror du en snegl kommer frem? Hvor er sneglens øjne? Hvordan tror du sneglen ser/hører/spiser? Afhængig af børnegruppens alder kan vi måske arbejde med at forudsige og hjælpe børnene til at søge svarene. 
 

Sanserne og hvordan vi vil inddrage børnene i disse 

Øjnene
En snegl har mildes talt ikke et særlig godt syn. En snegls øjne sidder på spidsen af de to længste stilke, en lille sort prik indikerer øjnene. Den kan bevæge disse stilke rundt i forskellige retninger i forhold til hinanden, men øjnene kan kun se ca. 20 cm frem.
I vores materiale til at synliggøre sneglens syn, har vi i kassen sikkerhedsbriller, som dem vi kender fra nytårsaften. Glasset på disse er blevet slebet med sandpapir, hvilket gør at synet gennem dem bliver meget sløret. Børnene skal nu med brillerne på udføre en opgave, hvor der skal skelnes mellem sorte og hvide cirkler.  

Øre
Har en snegl overhovedet øre? Nej, en snegl er stok døv. Til gengæld mærker den med de to nederste stilke vibrationerne i luften. På den måde kan den mærke om der er mennesker eller andet den skal være opmærksom på, på vej.
En måde vi kan visualisere over for børnene på hvordan snegle fornemmer sige omgivelser, er ved at udstyrer dem med et sæt ørebøffer. På den måde kan vi udelukke deres høresans, og de skal i stedet fornemme vibrationerne i omgivelserne. Disse vibrationer kommer ved, at vi voksne eller nogle af børnene, står bag ved barnet med ørebøfferne og tramper hårdt i jorden eller klapper i hænderne. 

Mund
Sneglens mund sidder på undersiden af sneglens hoved. Den har en meget ru tunge, som den bruger til at raspe maden i stykker med, lidt ligesom det rivejern vi kender fra køkkenet.
Vi vil introducere et rivejern for børnene, hvor de først kan se og mærke hvor ru det er. Efterfølgende vil vi lade børnene raspe lidt grønsager med rivejernet og lade dem prøve at fornemme hvordan det er at få raspet grønsager i munden.

 

Snegle
musklen er mega stærk, den kan trække sig egen vægt mindst 10 gang. For at børnene kan få en fornemmelse af stærk en snegl er, kan man udfolde en stor presenning på græsplænen, lade 10 børn sætte sig og 1 barn, der skal prøve at trække de andre. 

Slim
Sneglen producerer slim for at den kan lave de glidende bevægelser fremad. Ligesom det er slimen der gør, at den kan snegle sig op af
siderne i terrariet og snegle sig hen over loftet med sneglehuset hængende nedad.
En aktivitet for at visualisere slimen er selv at fremstille slim af kartoffelmel og vand. 

 

Didaktiske planlægning 
I vores didaktiske planlægning tager vi udgangspunkt i de naturvidenskabelige kompetencer. Vi vil:  

• - Observere Congo sneglen, hvor er sneglens øre, mund m.m. 

- Undersøge hvordan sneglens sanser fungerer på børnenes egen krop.  

- Eksperimenterende tilgang til hvordan sneglens sanser fungerer 

- Bruge udstyr/redskaber for at kunne illustrere sanserne for børnene 
- Stille spørgsmål, hvor vi med åbne spørgsmål vil vække børnenes interesse, samt få en viden om hvor langt de er i deres forståelse for snegle 

Læringsudbytte
Børnene kommer omkring de forskellige vidensformer i arbejdet med sneglens sanser, samtidig med at de får en større forståelse for dyrene og en almen naturdannelse. Vi vil gerne se, at børnene også udviser omsorg for andre dyr. Børnene får en forståelse for, at de gerne må finde dyrene på legepladsen, have dem med i deres lege, men at de skal tilbage til deres eget habitat efterfølgende.  

Refleksioner   
I arbejdet med sneglene i den lille børnegruppe, skal vi have fokus på processen og det læringspotentiale der ligger gemt her, fremfor selve produktet. Ligesom det er vigtigt vi er opmærksomme på muligheden for perifer deltagelse for børnene og accepterer denne. Nogle børn vil springe med i alle aktiviteter, mens andre kan have brug for at iagttage inden de selv er deltagende, især i aktiviteter som disse hvor vi bruger sig selv. Vores tilgang til sneglene er naturvidenskabeligt i den forstand at vi kigger på sneglens anatomi og sanser, men vi vil bringe forskellige pædagogiske virkemidler ind over når vi arbejder med fælles tredje og low arousal.

  

Evaluering 

Vi vil tage udgangspunkt i naturdannelsens fem elementer 

Litteratur 

Grundbogen: Natur og udeliv- uderummet i pædagogisk praksis.  

Inspiration fra Hindsgavl dyrehave, Middelfart. De har udarbejdet en kasse med aktiviteter omkring snegle. 

Børns Naturdannelse | Friluftsrådet (friluftsraadet.dk)